OL-dansker stopper karrieren øjeblikkeligt

Det er ti dage siden, at Danmarks curlingkvinder med et nederlag til Schweiz missede en plads i OL-semifinalen.

Efter hjemkomsten har 26-årige Jasmin Holtermann truffet en stor beslutning: Hun stopper karrieren med øjeblikkelig virkning – blot to uger før VM.

  • Det har været en vild rejse, som jeg har været virkelig taknemmelig for. Men nu har jeg været i sporten i 12 år og i mange år på eliteniveau. Jeg kan mærke, at jeg er klar til at prøve noget nyt i livet, siger Jasmin Holtermann til TV 2 Sport.

“Ændrer ikke noget for resten af holdet”

Præcis hvor det efterlader curlinglandsholdet, vides endnu ikke.

Holdets skipper, Madeleine Dupont, skriver i en sms til TV 2 Sport, at “det ikke ændrer noget for resten af holdet”, og at de håber på at kunne få enderne til at mødes “rent økonomisk” for stadig at kunne spille med på absolut topniveau.

OL-holdet besked af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Jasmin Holtermann, Denise Dupont og reserven My Hollinger Larsen.

Presset fra mandag til søndag

Holtermanns beslutning er ikke truffet natten over. Hun fortæller, at hun delte sine tanker åbent med resten af holdet “en del måneder” før OL. Tanker om en tilværelse, hvor der stort set aldrig var luft i kalenderen, fyldte.

  • Vi er jo nødsaget til at arbejde fuld tid, eftersom man ikke kan leve af curling i Danmark. Så kan jeg bare mærke, at jeg har brug for at kunne være spontan, have en masse weekender åbne for aftaler med familie og venner. At finde ud af, hvad jeg så skal prøve i livet i stedet for.

Om det er en ny sport eller en anden hobby, ved hun ikke.

  • Men i hvert fald det med ikke at skulle stresse hjem fra arbejde hver dag for at skynde sig til træning for at have en presset aften, og at man også bruger hver weekend på at være ude at spille turneringer … det er noget, der længe har fyldt meget og presset, og nu kan jeg bare mærke, at det føles rigtigt at skulle stoppe på det her niveau.

Hvordan kan du mærke, at det har presset?

  • I en stor del af min curlingkarriere har jeg været studerende, og der synes jeg, det har været lidt nemmere at balancere det her med træne, dyrke sin sport og kunne studere samtidig, ofte fordi man har kunnet tage fri lidt tidligere på dagen.
  • Men efter jeg blev færdiguddannet, hed det mere 8-16, og det betyder også, man har kortere tidsrum til at kunne nå frem og tilbage mellem arbejde og træning, og at man pludselig skal klare en del huslige pligter på meget kortere tid.
  • Det er jo sindssygt hårdt at have så travlt hele tiden mandag til søndag. Alt skal koordineres, man skal tænke over tusind ting, man skal pakke en million ting i sin taske. Hele hovedet er bare fyldt med tanker hele tiden. Det presser på et tidspunkt på i kroppen.

Forsøgte at overtale hende

Holdkammeraterne forsøgte at tale Jasmin Holtermann fra et karrierestop. Det lykkedes ikke, så de blev ifølge Jasmin Holtermann i stedet enige om at få det bedste ud af den sidste tid sammen.

Den sidste tids udløbsdato var altså OL i Milano og Cortina. Nærmere bestemt kampen mod Schweiz 18. februar, hvor Danmarks semifinaledrøm brast.

  • Da vi gik fra banen mod Schweiz i sidste kamp, var det sidste gang, jeg stod på en international scene, så det var lige lidt sørgmodigt efter den kamp, siger Jasmin Holtermann til TV 2 Sport.
  • Det er jo vildt, at det på en eller anden måde er dét, der binder sløjfen for en vildt fantastisk sportskarriere i forhold til oplevelser, men også i forhold til de ting, vi har oplevet som hold. Vi har i mange år været fuldtidsarbejdende eller studerende, og alle vores konkurrenter på den internationale scene har været fuldtidscurlere.
  • Alligevel har vi formået at prioritere sporten og har prioriteret al vores fritid på at træne, bruge tid med hinanden og udvikle os. Vi har stået sammen og vist internationalt, hvad det danske curlinglandshold kan, og det har vi haft virkelig, virkelig stor succes med. Det er jeg megastolt over, at vi har kunnet gøre.

Jasmin Holtermann fortæller afsluttende, at hun kan mærke, at valget er det rigtige, og så må tiden vise, om det forbliver sådan, eller om der en dag ender med at komme et kæmpe savn, og hun så tænker: “Nu skal jeg tilbage”.

Udover pladsen på Danmarks curlingslandshold har Jasmin Holtermann også spillet mixed double sammen med sin mand, Henrik Holtermann.

De forsøgte også at komme med til OL, men missede kvalifikationen.

Related Posts

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

En tilsyneladende lille hændelse udviklede sig fredag aften dramatisk på et plejehjem. En 65-årig mand måtte efterfølgende transporteres med lægehelikopter til Rigshospitalet. En dramatisk situation udspillede sig…

Kan det virkelig passe? Det hollandske kongehus deler pudsigt fødselsdagsbillede af prins

Søndag kunne Hollands prins Constantijn fejre sin 57-års fødselsdag, og det blev naturligvis markeret af kongehuset. På Instagram delte det hollandske kongehus – som altid – et…

Nyt fra kongehus: Dronning Sonja rejser til Málaga

Det er ikke nogen hemmelighed, at dronning Sonjas helt store passion er kunst, og snart rejser hun til Spanien forbindelse med åbningen af en ny udstilling. Det…

Dronning Silvia: At være dronning stod ikke på min ønskeliste

Sveriges dronning Silvia har tidligere på året kunnet fejre 50-års jubilæum som landets dronning, men det lå absolut ikke i kortene for hende at ende som svensk…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page