Selvom regenten ikke har en reel politisk magt i Danmark, så kan kong Frederik alligevel se frem til en begivenhedsrig tid.

Så er der udskrevet Folketingsvalg!

Danskerne skal til stemmeurnerne den 24. marts 2026, hvor der skal stemmes om Danmarks kommende statsminister og regering.

Valget har været længe ventet, og mon ikke kong Frederik også har set frem til denne dag?

Siden tronskiftet i 2024 er det nemlig første gang, at han sidder som regent under et Folketingsvalg.

Regenten spiller ingen reel rolle under et Folketingsvalg, og der foregår ingen politiske forhandlinger på Amalienborg.

Alligevel kan kong Frederik dog se frem til at spille en ceremoniel rolle ved den kommende regeringsdannelse.

Det oplyser kongehuset på deres hjemmeside.

Det er nemlig ham, som nu vil stå for en mulig kommende kongerunde.

– Ved de såkaldte kongerunder er det, som navnet antyder, Kongen, som – efter at have rådført sig med repræsentanter for de politiske partier, der har opnået valg – opfordrer den partileder, der har flest mandater bag sig i Folketinget, til at søge en regering sammensat, skriver kongehuset.

Når politikerne har fået forhandlet alt på plads og er klar til at udpege en ny statsminister samt tilhørende ministre, er det også kongens ansvar formelt at udnævne den nye regering samt de nye ministre.

Udnævnelsen sker på Amalienborg, hvor regering træder du på slotspladsen kort efter. Her præsenterer statsministeren sin nye regering for danskerne.

Ligeledes er det også regenten, der formelt afskediger de afgående ministre.

Regenten udskriver valg

Som tidligere skrevet har kongen ingen reel politisk magt. Ifølge Grundlovens § 32, stk. 2, er det dog stadig kongen/regenten der formelt udskriver nyvalg til Folketinget.

I dag er det dog statsministeren der vælger, hvornår der udskrives valg, men statsministeren adviserer kongen og “får lov” på forhånd.