Frømanden Frederik så på dykkergrej

Kong Frederik mødte omkring 18 elever fra Arktisk Basisuddannelse foran inspektionsskibet “Vædderen” i Nuuk

Kong Frederik mødte elever fra Arktisk Basisuddannelse i Nuuk og så på deres dykkerudstyr.

Uddannelsen, der varer seks måneder, er kun for grønlandske beboere og vil fra 2026 kunne optage op til 50 elever.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Elever fra Arktisk Basisuddannelse fremviser røgdykkerudstyr og almindeligt dykkerudstyr under et møde med kong Frederik i Nuuk onsdag.

Her mødte kongen omkring 18 nuværende elever på den militære uddannelse.

Udstyret, som eleverne har vist frem, bruges i undervisningen.

Arktisk Basisuddannelse er en militæruddannelse, der varer seks måneder og giver færdigheder, der kan bruges både i Forsvaret og i det grønlandske beredskab, lyder det på Forsvarets hjemmeside.

Uddannelsen, der ligger i Kangerlussuaq, er kun for personer, som bor i Grønland.

Under mødet med eleverne talte kongen også med nogle af dem og stillede spørgsmål om deres baggrund og motivation for at søge uddannelsen.

Elever fra Arktisk Basisuddannelse viser røgdykkerudstyr og almindeligt dykkerudstyr frem under møde med kong Frederik.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Arktisk Basisuddannelse er blevet udvidet, så der fra sommeren 2026 kan optages op til 50 elever på uddannelsen. De første elever begyndte i 2024.

Mødte kongen foran inspektionsskib

Eleverne mødte kongen foran inspektionsskibet “Vædderen” på havnen i Nuuk.

Skibet er et af de inspektionsskibe, som patruljerer ved Grønland og Færøerne, hvor de løser militære og civile opgaver.

Inspektionsskibene er forstærkede, så de kan sejle i isfyldte farvande og bryde is, som er op til en meter tyk.

Mødet med de grønlandske militærelever er en del af kong Frederiks program under et tre dage langt besøg til Grønland.

Kong Frederik er på besøg i Grønland i tre dage. På havnen i Nuuk mødte han omkring 18 elever fra Arktisk Basisuddannelse.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter mødet fortsatte kongen til fods til Arktisk Kommandos hovedkvarter, som ligger i Nuuk. Her fulgtes kongen med generalmajor Søren Andersen, der er chef for Arktisk Kommando.

Under besøget hos Arktisk Kommando får kongen en briefing.

Det sidste punkt på programmet onsdag inden en middag er en traditionel kaffemik i kulturhuset Katuaq i Nuuk.

Related Posts

Thomas har mistet sin 19-årige søn: – Jeg har rigtig meget brug for at sætte ord på det

Sorgen fylder lige nu Thomas Rosenkrands’ liv – en sorg, han fortæller meget åbent om. Thomas Rosenkrands har oplevet det, som alle forældre frygter. Han har mistet…

Bakom de gripande orden träder bilden fram av en folkkär ikon som fortfarande bärs av ett helt folk.

Björn Skifs vårdbesked skakade om hela Sverige. Vid hans sida finns hustrun Pernilla – samtidigt som fansens kärlek väller in från hela landet. Bakom de gripande orden…

Prinsesse Isabella fejres i helt unikke omgivelser: Kong Frederik får det festligste flashback

Der er gang i den i hele ugen for alle landets nybagte studenter. Prinsesse Isabella kan se frem til at få sin studenterhue på i løbet af…

Der var en hilsen fra Frederik og Mary

Kongeparret deler lykønskning og et herligt minde fra 2024 Grønland kunne søndag den 21. juni fejre nationaldag og i dagens anledning sendte kong Frederik og dronning Mary…

Grev Nikolai og grev Felix vælger den nemme løsning: Afslører prins Joachims ’hemmelighed’

Grev Nikolai er hovedperson i den nye TV 2-dokumentar “Nikolai”, hvor blandt andre også grev Felix medvirker.Som søn af prins Joachim har grev Nikolai været vant til…

Kristin Kaspersen visar upp relationen – med kändismannen!

Tv-profilen Kristin Kaspersen fick en härlig midsommar med kända artisten.Programledarprofilen Kristin Kaspersen verkar verkligen ha hittat harmoni i livet. Nu kan hon visar upp sin relation med en person…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page