Gry Johansens kendte søn deltager i Melodi Grand Prix: Her har du set ham før

Sangerinden Gry Johansen vandt det danske Melodi Grand Prix i 1983, og nu har hendes søn været med til at lave et af årets otte bidrag.

I år er det 43 år siden, at Gry Johansen vandt det danske Melodi Grand Prix med sangen ”Kloden drejer”, hvor hun blev berømt for sit rejehop.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-09/20000218-102114-L-1148x1810ma.jpg

Gry Johansen vandt det danske Melodi Grand Prix i 1983 med “Kloden drejer”.

Foto: Bent K Rasmussen/Nordfoto-Nf/Ritzau Scanpix

Hun deltog senest i sangkonkurrencen tilbage i 2000 med sangen ”Sig du vil have mig”, men i år har hun ekstra god grund til at følge med.

61-årige Gry Johansens søn, Thomas Meilstrup, er nemlig med i årets Melodi Grand Prix.

Har været med flere gange

Selv om 39-årige Thomas Meilstrup både er sanger og sangskriver, så er det dog ikke ham, der skal stå på scenen og optræde.

Han har en mere skjult rolle. Han har nemlig været med til at skrive sangen ”Før vi går hjem”, som Søren Torpegaard skal optræde med.

Annonce

– Det er fantastisk. Det er 10 år siden, at jeg selv var med til at vinde, og det er femte gang, at jeg har en finger med i spillet. Og jeg fylder 40 i år, så det er et stort år på mange måder. Jeg synes bare, at Søren er sej. Han er født til det her, sagde Thomas Meilstrup, da BILLED-BLADET mødte ham på et pressemøde.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-09/_HJ16666-2jjh.jpg

Gry Johansens søn, sanger og sangskriver Thomas Meilstrup, har været med til at skrive en af sangene ved Melodi Grand Prix 2026.

Foto: Hanne Juul

Thomas Meilstrup kommer uden tvivl til at være til stede, når Melodi Grand Prix 2026 løber af stablen lørdag den 14. februar fra Arena Nord i Frederikshavn.

Annonce

Så man må se, om man kan spotte ham, når kameraerne zoomer ind på holdet bag Søren Torpegaard Lund.

Vandt tv-show

Gry Johansens søn, Thomas Meilstrup, har selv optrådt, siden han var lille.

Han blev kendt, da han tilbage i 2011 vandt DR’s talentkonkurrence ”Skjulte Stjerner”.

Thomas Meilstrup vandt DR-showet "Skjulte stjerner" i 2011.

Thomas Meilstrup vandt DR-showet “Skjulte stjerner” i 2011.

Foto: Martin Høien

Her havde en ung Thomas Meilstrup en kendt mentor, nemlig Tim Schou, som samme år vandt det danske Melodi Grand Prix med bandet A Friend in London og sangen ”New Tomorrow”.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-09/BB-880460.jpg

Thomas Meilstrup blev fejret af sin mor, Gry Johansen, og mentor, Tim Schou, da han vandt DR-showet “Skjulte stjerner” i 2011.

Foto: Birger Storm

Gry Johansen har sønnen Thomas med ægtemanden Per Meilstrup.

Annonce

Han fik som kun niårig rollen som Læris i filmen “Frode og alle de andre rødder”, han var med i Eventyrteatret og fik undervisning i skuespil, dans og sang.

Synger på dansk

Skuespilleren og sangeren Søren Torpegaard Lund har skrevet sangen ”Før vi går hjem” med Thomas Meilstrup, sangerinden Clara Sofie Fabricius og Valdemar Littauer Bendixen.

Nummeret beskrives som elektronisk pop i højt tempo og er det eneste danske bidrag i år.

Søren Torpegaard Lund.

Søren Torpegaard Lund skal optræde med sangen ”Før vi går hjem” til Melodi Grand Prix 2026.

Related Posts

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Flemming Østergaard elsker at være oldefar Foto: Jesper Sunesen Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev…

De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv. Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og…

Prins Joachim rørt til tårer: Det går lige i hjertet

Prins Joachim og komtesse Athena. Foto: Jay Mallin Den stolte far kunne ikke skjule sin stolthed over komtesse Athenas på hendes store dag. Selvfølgelig var prins Joachim…

Benedikte Thoustrup i strikkjole og med eksklusiv taske fra italiensk luksusmærke

Grev Nikolais kæreste havde valgt et helt særligt outfit i anledning af komtesse Athenas konfirmation.Komtesse Athena og prinsesse Marie var ikke de eneste kvinder, der havde valgt…

Thomas Evers Poulsens mor har varige mén efter alvorlig ulykke

To år efter lastbilulykken kæmper hun fortsat med følgerne Det er over to år siden, Jonna Poulsen blev slæbt flere meter under en lastbil i en voldsom…

Kongehuset deler herlige billeder fra komtesse Athenas konfirmation

Kongehuset har netop delt en række billeder fra komtesse Athenas konfirmation, der fandt sted lørdag i Washington D.C. Georgetown Lutheran Church i Washington D.C. dannede lørdag den…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *