
Kandis-sanger Johnny Hansen har mistet sin mor, Gerda Hansen.
Det skriver , der henviser til en dødsannonce, som familien har indrykket.
Gerda Hansen blev 83 år gammel og døde få uger før sin 84-års fødselsdag efter kort tids sygdom.
Ifølge ugebladet kunne Gerda Hansen sidste år fejre diamantbryllup med sin mand, Bjørn Hansen, der var frontmand i Bjørn og Okay.
Johnny sang “Look at us” til forældrenes guldbryllup. Han sang også “fru Hansen”, da Gerda fyldte 70. Men han har aldrig skrevet en sang til hende.
– Og det skal han heller ikke. Jeg vil ikke i rampelyset, fortalte Gerda til i 2022.
Gerda Hansen vidste, hvor hårdt arbejde det var at være musiker, så hun krævede af sin søn, at han havde en plan B:
– Jeg tog en uddannelse som elektriker, og det var jo min mors skyld. Det var hende, der sagde, at det skulle jeg. For arbejdet som musiker var sådan noget usikkert noget. Og da hun sagde det til mig, havde min far levet af at spille musik i 20-25 år, har Johnny Hansen tidligere fortalt til.
Af dødsannoncen fremgår det, at Gerda Hansen bisættes fra Hurup Kirke onsdag den 11. november.