Nye billeder viser dronningen uden
Dronning Margrethe har tilsyneladende kunnet lægge plasteret på næsen væk.

På nye billeder fra Fredensborg Slot tirsdag ses den 86-årige dronning uden det plaster, der tidligere på efteråret vakte opsigt ved flere officielle arrangementer.
Billederne er offentliggjort af kongehuset i forbindelse med overrækkelsen af Ebbe Muncks Hæderspris 2026.
Dronning Margrethe.
Kongehuset
Dronningen havde blandt andet plaster på næsen ved Folketingets åbning og senere ved uddelingen af ‘Dronning Ingrids Forskerpris’.
Kongehuset har ikke oplyst, hvad der var årsagen til plasteret.
Læge Jerk W. Langer har tidligere over for Se og Hør peget på, at det kunne skyldes fjernelse af en hudforandring, men der var alene tale om mulige forklaringer og ikke en diagnose.
Ved tirsdagens arrangement overrakte Margrethe hædersprisen til journalisten Masaana Egede, der er chefredaktør på det grønlandske mediehus Sermitsiaq.
Han modtog prisen for sin indsats for fri og troværdig journalistik på både grønlandsk og dansk.
Dronning Margrethe er protektor for Ebbe Muncks Mindefond, som står bag hædersprisen.