
Mandag aften blev der afholdt gallamiddag i Stockholm i forbindelse med statsbesøget fra Singapore.
For tredje gang havde dronning Silvia fundet sin lavendelfarvede gallakjole fra Georg et Arend frem, da hun sammen med kong Carl Gustaf var vært for en statsbanket mandag aften.
Denne gang var noget dog helt anderledes.
82-årige Silvia bar også kreationen ved fejringen i Det Kongelige Teater i anledning af dronning Margrethes regeringsjubilæum 2022 samt ved Nobelfesten i 2023, og begge gange var kjolens overdel en langærmet satintop med sølvfarvede bladudsmykninger.
Mandag aften var toppen i stedet med trekvart ærmer og havde påsatte sten formet som små blomster.
Man kunne derfor være fristet til at tro, at dronning Silvia havde været en tur forbi skrædderen for at lave den markante ændring, men faktisk er det ikke tilfældet.
Ifølge den royale modeblog UFO No More er selve kjolen nemlig stropløs og kan bæres med flere forskellige matchende overdele.også
ed gallamiddagen mandag aften havde dronning Silvia også valgt at iføre sig prinsesse Sibyllas diadem, der har en stor personlig betydning for hende. Det var det allerførste diadem, Silvia bar i den kongelige samling. Det skete aftenen før brylluppet med kong Carl Gustaf i 1976.