Politiet melder nu ud, at der fortsat arbejdes på stedet – og at det vil vare adskillige timer

Der er tale om en alvorlig ulykke med flere tilskadekomne, der fredag morgen skete i krydset Esbjergvej/Damgårdvej/Adserbølvej i Brørup, der ligger mellem Esbjerg og Kolding.
Der er to biler impliceret i ulykken.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der fortsat arbejdes på stedet og at arbejdet vil vare adskillige timer endnu.
Seneste nye er, at der i den ene bil sad fem personer mens der i den anden bil sad en enkelt person.
Omfanget af personskade er endnu ukendt.
Flere ambulancer på vej
Meldingen fra Syd- og Sønderjyllands Politi kom klokken 6.30.
Her skrev politikredsen på Politi Update:
“Vi har lige nu et alvorligt færdselsuheld i krydset Esbjergvej/Damgårdvej/Adserbølvej i Brørup. Vejen vil være spærret et langt stykke tid. Der er to biler impliceret med flere personer i. Der er flere ambulancer på vej til stedet. Giv plads, og find alternative ruter, skriver vagtchefen fra politiet.”