
Kongeparret var i fornemt selskab, da Folketinget tirsdag tog hul på et nyt arbejdsår.
Kong Frederik og dronning Mary deltog tirsdag i Folketingets åbningsdag på Christiansborg Slot.
Ved ankomsten blev kong Frederik, dronning Mary og prinsesse Benedikte modtaget af Folketingets Præsidium, der består af Søren Gade, Leif Lahn Jensen, Karsten Hønge, Morten Messerschmidt og Lars-Christian Brask.Herefter blev kong Frederik fulgt af Folketingets formand, Søren Gade, mens dronning Mary blev ledsaget af folketingsmedlem Leif Lahn Jensen.
Også prinsesse Benedikte var til stede ved den traditionsrige begivenhed, hvor Folketinget officielt tager hul på et nyt arbejdsår.De kongelige var afsted uden dronning Margrethe, som ellers har deltaget siden 1958, da hun blev myndig.Der er dog en enkelt undtagelse, da dronning Margrethe ikke deltog i Folketingets åbning i 2024 på grund af sin sygemelding efter en faldulykke på Fredensborg Slot.