Kongehuset melder ud om kongeparrets private planer: Ekspert er ikke i tvivl om årsagen

Kongehusekspert Ulrik Ulriksen er ikke i tvivl om, hvorfor kongehuset melder ud om kongeparrets private planer – om end det er udsædvanligt.

Kong Frederik og dronning Mary er rejst til Australien for at deltage ved en privat mindehøjtidelighed for dronningens far, John Donaldson.

Sådan melder kongehuset onsdag.

Find abonnement på BILLED-BLADET

Begivenheden fremgår af den kongelige kalender, og det er utraditionel kommunikation fra hoffets side, lyder det fra BILLED-BLADETs kongehusekspert Ulrik Ulriksen.

– En sådan begivenhed ville man nok betegne som privat, fortæller han og uddyber:

– Det er en begivenhed i kongeparrets australske familie, og forhold omkring den del af familien holdes privat. Vi har derfor ikke set, at sådanne familiebegivenheder er blevet meldt ud – og især ikke i kongehusets kalender.

John Donaldson døde den 11. april, efter han gennem længere tid havde været tiltagende mærket af sin alder. John Donaldson blev 84 år.

Dødsfaldet blev meldt ud af kongehuset med ordene ”H.M. Dronningens far er død”.

– Det er ud over det sædvanlige, at kongehuset melder ud om mindehøjtideligheden. Når det så er sagt, er en begivenhed som denne af en særlig kaliber – og tenderende officiel. Også selvom kongehuset i udmeldingen sætter en tyk streg under ”privat”.

Kongehusekspert Ulrik Ulriksen lægger vægt på, at der er tale om dronningens far, som også var en markant personlighed herhjemme.

– De fleste husker, hvordan han den 14. maj i 2004 førte sin yngste datter op ad kirkegulvet i Vor Frue – til tonerne af ”Zadok the Priest” og iført kilt.

– Især i Marys første tid i Danmark og som kronprinsesse spillede John Donaldson en stor rolle. Han flyttede endda hertil i begyndelsen af 00’erne, hvor han var gæsteunderviser på Aarhus Universitet, fortæller Ulrik Ulriksen.

Opholdet i Danmark blev dog ikke permanent, og da John Donaldson døde, boede han i Hobart på Tasmanien.

I kongehusets meddelelse fra april blev det beskrevet, hvordan det var familiens beslutning, at der på et senere tidspunkt ville blive afholdt en mindehøjtidelighed. Og nu her – næsten et halvt år senere – finder den altså sted.

– Med udmeldingen i april kan det tænkes, at kongehuset vil forsøge at undgå spekulationer om familiens ’sidste farvel’. Og det gør de som sådan også med udmeldingen onsdag, fortæller kongehusekspert Ulrik Ulriksen og fortsætter:

– Uanset er det god kommunikation, at de kommer med en opfølgning på mindehøjtideligheden, når de tidligere har berørt den.

Det er ikke den eneste usædvanlige udmelding fra kongehuset onsdag.

I kalenderen fremgår det også, at kong Frederik efter mindehøjtideligheden rejser til Frankrig, hvor han skal deltage i sejlsportsbegivenheden Les Voiles de Saint-Tropez.

– Det er ikke første gang, at kongen sejler i regattaen, men det er første gang, at kongehuset melder ud om deltagelsen – og så endda på forhånd, fortæller kongehuseksperten.

Sidste år var kronprins Christian regent i perioden, hvor Les Voiles de Saint-Tropez blev afholdt. Men her ønskede kongehuset ikke at bekræfte årsagen til kong Frederiks fravær, som blot blev betegnet som ’et privat ophold’.

Efterfølgende viste billeder og resultatlister dog, at kong Frederik havde sejlet i stævnet.

– Denne gang har vi kunne se, at kongens båd fremgår på en liste over deltagere, og det sætter jo gang i spekulationerne.

– Ved at kongehuset melder klart ud – og i forbindelse med mindehøjtideligheden i Australien – lader de stille luften sive ud af ballonen, påpeger Ulrik Ulriksen.

Ifølge kongehusets kalender deltager kongeparret i mindehøjtideligheden for dronningens far onsdag, hvorefter kong Frederik rejser til Frankrig, hvor han deltager i Les Voiles de Saint-Tropez fredag og lørdag.

Related Posts

Billedet går lige i hjertet: Uhelbredeligt syge Troels Mylenberg omgivet af hustruen og deres fire børn

TV 2-værten Troels Mylenberg havde hele familien med til en reception for at fejre udgivelsen af sin nye bog. Det har været en bevægende dag for Troels…

Martin Järborg har blivit indragen i ett infekterat bråk på TV4. Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare…

Kristin Kaspersen visar upp lyckan – efter bilderna i TV4:s Let’s Dance. Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns…

Trissvinnaren Gunnar Schwartz avslöjar kraven som hans vänner ställt på honom. Vissa får träffa Fru Fortuna lite oftare än oss andra. Till den kategorin hör Gunnar Schwartz….

Mette-Marit har inga planerade kungliga uppdrag på flera månader. Drottningen rehabiliteras fortfarande efter sin lungtransplantation. Nu ger hovet nya besked om den långa frånvaron. Kung Haakon går…

Jørgen Olsen deler trist nyt om sin lillebror Noller: Heldigvis er han her stadig

Sangeren Jørgen Olsen fortæller nyt om sin lillebror, Noller, som har været hårdt ramt af sygdom. I årevis stod Jørgen Olsen på scenen med sin lillebror, Noller,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page