
Dronning Mary var iført sin selskabsuniform, da hun og kong Frederik var værter for Hæderstegnsmiddag på Amalienborg.
Dronning Mary skulle ikke tænke længe over sit outfit til den traditionsrige Hæderstegnsmiddag, som hun og kong Frederik var værter for lørdag aften på Amalienborg.
Der var nemlig kun én valgmulighed.
Lørdag aften var dronningen selvfølgelig iført Forsvarets selskabsuniform for kvinder – en kjole, hun var for første gang i januar 2019.

Kjolen er lavet af sort satineret uld.
Foto: Dan Mariegaard
Det var en gruppe kvindelige officerer i Flyvevåbnet, der oprindeligt fik ideen til at skabe en uniformskjole til selskabsbrug. Kjolen er værnsfælles, som betyder, at den er ens for alle værn, og den er fremstillet af sort satineret uld og har et sort bælte med guldbroderet egeløv og blomstermotiv.
Dronning Mary bærer altid uldroben ved de traditionsrige Hæderstegnsmiddage, der afholdes årligt på skift mellem henholdsvis Hæren, Søværnet samt Forsvaret, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen.
Lørdag aften fandt den sted i Christian VII’s Palæ. Se alle billederne derfra i artiklen herunder: