
Det norske kongehus har netop udsendt en pressemeddelelse, der omhandler de kongelige protektioner.
Fredag eftermiddag har det norske kongehus udsendt nyt i en pressemeddelelse.
Af den fremgår det, at de faste kongelige protektioner ophører efter tronskiftet. Dette sker “i overensstemmelse med sædvane”, lyder det fra det norske kongehus.
Eksisterende protektionsorganisationer samt andre organisationer kan ansøge om at få en kongelig protektion. Ansøgningsfristen er den 1. februar 2027, og herefter vil en tidsplan for arbejdet med en eventuel fornyelse af protektionen blive meddelt ansøgerne, oplyser det norske kongehus.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at en protektion gives for en periode på fem år, og at der herefter skal ansøges på ny.
Den eneste protektion, som kong Haakon fortsat er protektor for, er for TV-aksjonen i år.
En lignende udmelding om protektioner kom fra det danske kongehus efter tronskiftet i 2024. Her blev kongefamiliens protektioner reduceret fra 258 protektioner til 140.
Her blev der dog ikke sat en ansøgningsproces i gang, men i stedet lå beslutningen hos den kongelige familie.