
Et nyt skriv fra det norske kongehus afslører, at dronning Sonja har fået ny titel.
Efter tronskiftet har Sonja beholdt sin dronninge-titel, men nu viser det sig, at hun har fået endnu en.
Onsdag har det norske kongehus udsendt et længere skriv, efter prinsesse Astrid blev bisat tidligere i dag.
Her beskriver kongehuset, hvordan den norske kongefamilie var til stede, og her omtaler de dronning Sonja som ”kongemoren”.
”Deres Majestæter Kong Haakon og Dronning Mette-Marit, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Ingrid Alexandra og Dronning Sonja, kongemoren, var til stede i Ris kirke sammen med Prinsesse Astrids nærmeste familie,” lyder det fra det norske hof.
Det er umiddelbart første gang, at kongehuset bruger denne titel om dronning Sonja.
Da dronning Sonja er den første enkedronning i det nyere kongehus’ historie, kan man som sådan ikke sige, at der er tradition for, at dronningen får denne titel, når kongen dør.
Da hun og kong Harald blev landets kongepar i 1991, havde der ikke været en dronning i 53 år. Den seneste var kong Haralds farmor, dronning Maud, som gik bort i 1938. Kong Haralds mor, kronprinsesse Märtha, døde i en alder af blot 53 år og få år før, hun ville være blevet dronning.
Nu har Norge to dronninger – kongemoren Sonja og dronning Mette-Marit.
Dronningens mand, kong Harald, døde i august, hvorefter deres søn, Haakon, er blevet landets konge.