
Et særligt tak fra landstræneren skal der også lyde til holdets to fysioterapeuter, som ikke har haft mange rolige stunder under slutrunden.
– De (spillerne, red.) er heldige, de har så mange dygtige folk omkring dem. Anja (Greve, red.) og Louise (Aaskov, red.) har gennem nu fire uger leveret et fantastisk stykke arbejde for at holde dem klar, og de skal nok også gøre det fantastisk i dag og i morgen, så der kommer nogle friske spillere på banen, der kommer til at give alt.
– Resten af ledergruppen har i øvrigt også gjort det fantastisk.
Landstræneren kan da også godt mærke, at den her slutrunde har været mere hård en normalt.
– Vi var af mange årsager både trætte og udmattede efter den kvartfinale i Egypten i 2021, men ellers tror jeg ikke, jeg har set mit hold så trætte og så færdige som efter kampen i går.

Anja Greve og Louise Aaskov mellem mentalcoach Martin Langagergaard og målmandstræner Michael Bruun.Foto: Jesper Sunesen