
Den kongelige kalender er blevet opdateret.
Den kongelige kalender er blevet opdateret med et overraskende punkt.
Kong Frederik er ude af landet, og det betyder, at kronprins Christian er regent.
I kalenderen kan man se, at Christian har ansvaret tirsdag og onsdag.
Find abonnement på BILLED-BLADET
Det er uvist, hvad kong Frederik foretager sig, så mon ikke det drejer sig om en rejse i privat regi.
Dronning Mary er i Danmark, da hun senere i dag skal deltage i uddelingen af Undervisningsprisen i Operaen.
Og det er helt naturligt, at det er kronprinsen, der træder i sin fars sted. Det har historiker, Jon Bloch Skipper, tidligere forklaret. Denne udtalelse kom han med, da det stadig var dronning Margrethe, der var monarken, men reglerne er de samme:
- Forskellen er, at kronprinsen i sin egenskab af tronfølger er regent, når han vikarierer for sin mor, mens alle andre, der træder i monarkens sted, er rigsforstandere. Kronprinsen er selvskreven til at være stedfortræder for sin mor, hvis han er disponibel, men hvis han er forhindret i at regere som følge af f.eks. sygdom eller fravær fra riget, kan der indsættes en rigsforstander, der varetager regeringens førelse.
De gældende regler om indsættelsen af en rigsforstander fremgår af en lov fra 1871. Heri står der, at man kan indsættes som rigsforstander, hvis man er myndig, har dansk indfødsret og er medlem af den evangelisk-lutherske kirke.
Loven siger desuden, at en rigsforstander skal have afgivet en skriftlig erklæring om at ville overholde Grundloven.