
Helena Christensen
Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix
Helena Christensen har været model gennem 40 år og var forleden tilbage på catwalken.
Det er efterhånden 40 år, siden Helena Christensen begyndte sin imponerede modelkarriere. Som teenager vandt hun miss Danmark, og som 18-årige flyttede hun til Paris for at forfølge en international karriere.
Det havde hun stor succes med, og hun har siden været på alverdens magasinforsider. Derudover er der mange, der husker hende fra musikvideoen til kæmpehittet ”Wicked Game”.
Helena Christensen er fyldt 57 år og arbejder stadig som model og var senest på catwalken for Richard Quinn.
Efterfølgende talte hun med den britiske udgave af Vogue, som spurgte, hvordan det var at være på catwalken nu sammenlignet med i begyndelsen af karrieren.
- Det er præcis samme følelse, som jeg altid har haft. Både før showet, på catwalken og bagefter. Der er noget dybsindigt og poetisk over det på en måde, sagde den danske model til mediet.