Jordemødrene fik Mary til at le: Vandet er gået

Det at hjælpe familier i sårbare situationer har længe stået højt på dronning Marys dagsorden, og tirsdag i sidste uge gæstede hun Holbæk Sygehus for at markere, at indsatsen ”Sammen uden vold – Gravide” nu er udbredt til hele Region Sjælland – og for at møde de jordemødre, der i praksis gør arbejdet muligt. 

Det vigtige og alvorlige tema levnede dog også plads til et godt grin. Lige som Mary skulle tage plads blandt jordemødrene, væltede et glas med vand, og én af jordemødrene kvitterede tørt: “Vandet er gået” – til stor morskab for både dronningen og resten af salen, som alle grinede højt. 

Til gengæld var der både alvor og nærvær i stemmen, da Mary holdt tale. 

– Det er en dag, jeg har set meget frem til, indledte dronningen og satte samtidig ord på, at jordemødrenes rolle rækker langt videre end blot det sundhedsfaglige, fortæller dronning Mary og fortsætter:

– Fremover kan jeres omsorg, jeres spørgsmål og jeres viden også hjælpe familier, der enten står over for, at voldsomme konflikter udvikler sig til reel vold, eller som allerede lever med vold.

Artiklen fortsætter under videoen:

Dronningen fik en fin ankomst, da der også var mødt nogle børn op, som havde medbragt flag og store smil.

I talen mindede Mary om, hvorfor indsatsen overhovedet blev udviklet. 

– Vold i familien var – og er stadig – meget tabubelagt. Derfor er det særlig svært at finde dem, der har brug for hjælp, sagde hun og forklarede, at blikket i forbindelse med projektet faldt på netop jordemødrene, fordi de møder familierne i en særlig sårbar livsfase. 

– I møder kommende forældre i en periode af deres liv, hvor de er allermest sårbare. Forskning viser, at netop graviditet og familieforøgelse kan udløse eller eskalere vold i et parforhold, sagde Mary og påpegede, at det kan være lige så skadeligt for børn at opleve vold mod deres nærmeste som selv at blive udsat for det. 

Som formand for Mary Fonden deltog dronningen aktivt i uddannelsesdagen, hvor jordemødrene blandt andet trænede screeningsog caseøvelser for at blive endnu bedre til systematisk at opspore voldsomme konflikter og vold hos gravide par. Også her var der plads til smil.
Foto: Bo Nymann,

At indsatsen gør en forskel, kunne hun også dokumentere med konkrete tal. Hvor man før fandt cirka seks par årligt, finder jordemødrene nu frem til et til to par om ugen. Og den opgave kræver mod, understregede dronning Mary. 

– Det, I skal til at gøre, er ikke nemt. Mange ville have svært ved at stille de samme spørgsmål til en ven eller en kollega, konstaterede hun. Hun rundede af med en varm hyldest til jordemødrene. 

– Med jeres stærke faglighed, varme medmenneskelighed og tillidsvækkende tilgang er I med til ikke bare at hjælpe børn sikkert og trygt til verden – men også give dem bedre muligheder for at vokse op i trygge rammer. Tusind tak for det, lød det fra dronningen. 

– Jeres møde med og ikke mindst relation til kom – mende forældre er unik. I har formået at gøre det til en naturlig del af jeres arbejde at spørge til rygning og alkohol. Noget, som mange fandt grænseoverskri – dende, da det blev indført, men som ingen længere sætter spørgs – målstegn ved. På samme måde er mange af jeres kolleger allerede godt i gang med, på fineste og mest omsorgsfulde vis, at stille spørgsmål om voldsomme konflikter og vold, lød det fra Mary.
Foto: Kongehuset.

Related Posts

Vi sender søndag morgen live fra kæmpe begivenhed i Canberra: Kongeparret bliver modtaget for fuld musik

Det bliver på fornem manér, at kongeparret modtages i Canberra i Australien. Vi sender fra kl. 07.30 live fra den officielle modtagelse af kong Frederik og dronning…

Troels Lyby har sønnen med på rejsen til verdens ende: Her er alle hans fire børn

Troels Lyby er far til børn, og deres alder spænder over knap 20 år. I årtier har man kunnet opleve Troels Lyby i et væld af roller…

Udfordret dronning Mary: Havde ”hemmeligt våben” klar

Dronning Mary blev mødt af nogle små ”udfordringer”, da hun lørdag blev budt velkommen i Australien. Men hun havde et ”hemmeligt våben” klar. Kong Frederik og dronning…

Kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Australien: Traditionel velkomst ved Uluru

Til lyden af taktfaste bankestokke og sang er kong Frederik og dronning Mary blevet budt velkommen til Australien med en særlig og traditionel dans. Lørdag eftermiddag lokal…

Malte Ebert forladt af kæresten: – Det er hardcore

Det er ikke altid lige let at skulle undvære hinanden, når karrieren kører, men Malte Ebert og Didde-Mie Lykke From får det bedste ud af detDer er…

Här råkar drottning Silvia avslöja det privata – när hennes mobil filmas

Drottning Silvia fångas på film under statsbesöket i Polen – och hennes mobil syns tydligt.Drottning Silvia och kungen har tre dagar i Polen i bagaget, och resan har dokumenteras väl,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *