Kongehuset meddelte torsdag formiddag, at også kronprins Christian, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte kommer til kong Haralds statsbegravelse. Men hvad med kongeparrets tre resterende børn?
“Kommer de yngste medlemmer fra de europæiske kongehuse til Kong Haralds begravelse?”
Dét spørgsmål er meget naturligt at stille i disse dage, hvor gæstelisten til Oslo Domkirke bugner med kongelige kolleger, statsoverhoveder og familie, der vil sige det allersidste farvel til deres Harald.

Vi ved allerede, at Danmarks kronprins Christian deltager, og at Hollands tronarving, prinsesse Amalia, deltager. Og listen forventes at vokse i de kommende dage.
Men i forhold til de yngre søskende, må svaret på spørgsmålet ærligt talt få lov til at blæse i vinden, indtil begravelsen finder sted, for hverken Det Danske Kongehus eller nogen af de øvrige europæiske kongehuse ville aldrig nogensinde på forhånd fortælle, om de yngste familiemedlemmer deltager. Det vil nemlig altid afhænge af dagsformen, for ingen vil nogensinde udsætte de helt unge eller mindre børn for et sådant pres, som den slags store officielle begivenheder er, hvis dagsformen ikke er til det. Så bliver man hellere hjemme i trygge rammer.
Når det så er sagt, så har især det danske og det svenske kongehus så varme og tætte følelsesmæssige bånd til det norske, at man sagtens kunne forestille sig, at især danske prinsesse Isabella og svenske prinsesse Estelle, som en dag skal efterfølge sin mor, kronprinsesse Victoria, på den svenske trone, som gæster ved begravelsen i Oslo.
Mere tvivlsomt er det med prins Vincent og prinsesse Josephine, men jeg vil bestemt ikke udelukke det.