
Dronning Mary ankom i flot stil, da hun sammen med kong Frederik var æresgæster ved Gregers Carl Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Cecilie Juhls bryllup.
Ustadigt augustvejr blev for en kort stund afløst af strålende solskin, da kongeparret lørdag eftermiddag ankom til Kværndrup Kirke, hvor hans gudsøn Gregers Carl Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille skulle giftes i Kværndrup Kirke.
Dresscoden lød på galla og diademer, og den fulgte dronning Mary til et stilfuldt punkt og prikke.
Danmarks 54-årige dronning ankom i en florlet, pudderfarvet chiffonkjole med blomsterprint og blondekanter designet af Mikael Aghal.
Plisseringerne og de voluminøse trompetærmer gav kjolen et romantisk udtryk, som var perfekt til kærlighedsfest i Kværndrup Kirke.
Mary har tidligere båret den smukke kjole, da hun sidste sommer var på officielt besøg i Nigeria.
Diadem købt på auktion

Til kjolen bar dronning Mary et brillantdiadem, som hun købte på Bruun Rasmussens Auktioner i 2012.
Det smukke diadem kan tages af hårbøjlen og i stedet bæres som halskæde.
Øreringene, som dronningen også bar, hører til diademet.