
Efter en dejlig sommer, hvor dronning Mary blandt andet har nydt et ophold med familien på Graasten Slot og været på privat besøg i Aachen under verdensmesterskaberne i ridesport, er hun onsdag eftermiddag igen tilbage i arbejdstøjet, og det i forbindelse med et besøg, der uden tvivl ligger hendes hjerte nær.Således besøger dronning Mary Momentet i Gentofte, et socialpsykiatriske bosted for unge voksne i alderen 18 til 35 år med psykiske og sociale problemstillinger.
Dronning Mary har helt fra begyndelsen af sit virke som medlem af kongefamilien haft fokus på særligt udsatte og sårbare grupper i samfundet, og derfor vil hun uden tvivl give sig god tid til at møde stedets beboere og høre om deres liv under rundvisningen i huset.Under besøget får dronningen også indblik i Diakonissestiftelsens indsats på det socialpsykiatriske område.
Momentet yder hjælp og støtte i form af midlertidige boliger, aktiviteter og faglige indsatser i et døgnbemandet tilbud.
Målet er at hjælpe den unge voksne med at opnå øget livskvalitet og selvforsørgelse samt styrkede evner til at realisere egne ønsker, håb og drømme.Diakonissestiftelsen blev etableret i 1863 af Prinsesse Louise.
Siden da har Diakonissestiftelsen haft en kongelig protektor, og de danske dronninger har på forskellig vis støttet stiftelsens arbejde. Siden 2024 har dronning Mary været Diakonissestiftelsens protektor.