Storebror til dræbt 16-årig vidste med det samme, at noget var galt

Ibrahim Hussein er bror til den 16-årige, der fredag blev dræbt i Roskilde. Han håber, at tragedien vil minde andre om, hvor hurtigt det kan gå galt.

Ibrahim Hussein vidste allerede inden, at han fredag tog opkaldet fra en ven til sin lillebror, at noget forfærdeligt var sket.

Flere for ham ukendte numre havde inden da ringet, og han kunne høre lyden af sirener i nærheden.

Da han endelig tog telefonen, kunne hans lillebrors ven ikke fremstamme andet end, at der “var blod”. I baggrunden kunne han høre gråd.

– Jeg gik i panik. Jeg holdt ind til siden og ringede til nogle, jeg vidste, han var sammen med. De fortalte, at han var blevet stukket i brystet, og at det ikke så godt ud. De kunne ikke få kontakt til ham, siger 22-årige Ibrahim Hussein til TV 2.

Fredag mistede hans 16-årige lillebror livet efter at være blevet stukket adskillige gange i brystet.

En sag, som har sendt chokbølger gennem Roskilde og resten af landet.

Den formodede 16-årige gerningsmand er lørdag blevet varetægtsfængslet og sigtet for manddrab, og i Folkeparken i Roskilde er blomsterhavet til ære for offeret vokset siden hændelsen.

I dag forstår Ibrahim Hussein stadig ikke, at hans lillebror ikke længere er her.

Ibrahims Husseins lillebror er født og opvokset i Roskilde og ville være fyldt 17 år på lørdag. Han havde netop bestået sin teoriprøve og kunne se frem til en køreprøve.

En uge forinden var han begyndt på Himmelev Gymnasium, og denne fredag blev de nye elever fejret i Folkeparken.

Det er stadig uvist, hvad der præcist ledte op til knivstikkeriet.

Midt- og Vestsjællands Politi har lørdag oplyst til TV 2, at politiet arbejder med en hypotese om, at der var tale om en kulmination på en konflikt mellem de to 16-årige drenge.

Efter opkaldet fra den 16-åriges ven hastede Ibrahim Hussein mod det sted, hvor hans lillebror var blevet stukket ned.

Her stødte han ind i et stort politiopbud, en ambulance, alt imens en lægehelikopter var i færd med at lande. Han løb videre, inden han blev stoppet af politiet.

– De sagde, jeg ikke måtte gå derhen, forklarer han.

Den 16-årige blev fløjet afsted, og Ibrahim Hussein fik senere lov til at se ham på hospitalet.

Her gik det hurtigt, fortæller han. Alt så fint ud, da han forlod rummet kortvarigt.

– Da jeg kom tilbage, var hans hjerte stoppet.

Broren fortæller, at hans 16-årige lillebror var “meget elsket” og vellidt blandt venner og bekendte, hvilket de efterfølgende reaktioner på drabet også vidner om.

– Han var en lillebror, som kom til mig, hvis noget gik ham på. Han kunne stole på sin storebror, siger Ibrahims Hussein, som stadig ikke forstår, at hans lillebror er væk.

– Jeg tror stadig, at jeg skal hjem til mine forældre og se ham på sit værelse, siger han.

Han håber, at tragedien vil minde andre om, hvor hurtigt det kan gå galt.

Lørdag lød det fra Michael Sehested, der er vicepolitiinspektør i Midt- og Vestsjællands Politi, at politiet ikke har fundet noget, der tyder på en forbindelse til det kriminelle miljø.

Og ingen af de to drenge er umiddelbart kendt af politiet i forvejen.

Ibrahim Hussein har tidligere søndag i et offentligt opslag på Facebook delt et billede af de mange blomster i Folkeparken, som er lagt til ære for den dræbte 16-årige.

Til billedet har han skrevet: “Hvil i fred min kære smukke lillebror. Jeg elsker dig”.

Related Posts

LIGE NU: Ædes op af flammer

En stor bygning bliver torsdag hærget af flammer. Både brand- og politifolk er til stede på adressen, efter en melding om brand indgik kort inden middagstid. Klokken…

Dennis Knudsen sælger huset og flytter til Jylland med børnene – og årsagen er ganske simpel

Kendisfrisøren Dennis Knudsen har besluttet sig for at sælge sit hus og flytte til Jylland med sine fire børn. I august kunne en lykkelig Dennis Knudsen byde…

Kronprins Christian må være stolt:

Kronprins Christian kan være stolt af de værnepligtige fra Hold August 2026. For kronprins Christian må det være fantastisk at opleve Livgardens værnepligtige på det nuværende Hold…

Ponura przeszłość ojca Jakuba Z. Śledczy ujawniają

Policjaпci zatrzymali go пa plaży miejskiej w Ostrołęce. Tam υciekł po atakυ w szkole zawodowej w Ostrołęce. Miał zakrwawioпe dłoпie. Dalszy ciąg artykυłυ pod materiałem wideo Ostrołęka….

Det norska kungahuset skakas återigen av uppmärksammade nyheter kring kronprinsessan Mette-Marits äldste son. Enligt officiella källor från Oslo har Marius Borg Høiby nyligen testat positivt för narkotiska…

39-årige mands forsvarsadvokat, Hamza Tumbul

En 39-årig udlænding er blevet idømt blandt andet en bøde på 2.200 kroner for som flugtbilist at køre en 44-årig familiefar ihjel “Vi står med en person…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page