Forbipasserende vidne til tragisk ulykke: Ung mand mister livet

Presse-fotos.dks udsendte meldte allerede om et alvorligt uheld, da han ankom på stedet natten til fredag.

På stedet var der hvide klæder sat op, mens flere ambulancer var på ulykkesstedet.

Kort efter stod det klart, at hændelsen havde fået en dybt tragisk udgang.

Drengen løb af uforklarlige årsager ud på vejen.

En dreng på 16 år har mistet livet i forbindelsen med uheldet.

Uheldet skete på Islevhusvej i Brønshøj.

Det oplyser vagtchef Anette Ostenfeldt fra Københavns Politi.

– Det er et alvorligt færdselsuheld, og der er én, der er afgået ved døden, siger Anette Ostenfeldt.

Vagtchefen oplyser, at familien til den 16-årige nu afdøde dreng er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 22.38 om ulykken på Islevhusvej.

Vidneforklaringer tyder på, at drengen af uvisse årsager pludselig løb ud foran bilen fra udlejningsselskabet Green Mobility.

– Ud fra vidneforklaringer mener vi, at drengen pludselig er løbet ud på vejen og er blevet påkørt af en bil, siger Anette Ostenfeldt.

En bilinspektør har ifølge vagtchefen undersøgt ulykkesstedet.

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er blevet foretaget opbremsninger eller lignende.

Der vil ifølge Anette Ostenfeldt gå lidt tid, før politiet modtager bilinspektørens rapport.

Føreren af bilen, der var involveret i ulykken, er ifølge vagtchefen en ung mand. Test har ifølge vagtchefen vist, at føreren af bilen ikke var påvirket af hverken alkohol eller narko.

Politiet har klokken 01.50 natten til fredag forladt ulykkesstedet.

Related Posts

Hændelse ved landevejskryds: Lægehelikopter er landet

Fredag eftermiddag er flere udrykningskøretøjer til stede på en landevej. Også en lægehelikopter er landet i området. Politiet spærrer lige nu vejen, forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte. “Krydset er…

Troels Mylenberg er syg med kræft: Derfor dukker han stadig op på TV 2

Troels Mylenberg er vært på TV 2 Nyhederne, og selv om han er syg med kræft, er det vigtigt for ham at møde ind på arbejde. 56-årige…

Uden stemme og med dårlig balance: Christian Kjær holder rørende takketale

Christian Kjær og Susan Astani fejrede kobberbryllup under lidt anderledes forhold fredag. Christian Kjær og Susan Astani fejrede fredag kobberbryllup, og til middagen fredag aften var deres…

Nattens vilde politiaktion: Lagt i håndjern og presset ned mod den kolde, våde jord

Voldsomme scener udfoldede sig natten til lørdag i en større dansk by. Natten til lørdag rykkede politiet talstærkt ud til en vild aktion. Der var både patruljevogne…

Hændelse ved landevejskryds: Lægehelikopter er landet

Fredag eftermiddag er flere udrykningskøretøjer til stede på en landevej. Også en lægehelikopter er landet i området. Politiet spærrer lige nu vejen, forklarer Presse-fotos.dk’s udsendte. “Krydset er…

Martinus Gunnarsen och Paulina Rosenkvist vann Let’s Dance 2026.Direkt efter finalen bekräftar Paulina för Hänt att hon inte är singel – och Martinus öppnar upp om deras…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page