Nu er der nyt om 15-årig

Hun blev fundet torsdag.

Det har været en sag, som mange danskere nok har fulgt med i.

For en 15-årig dansk pige blev meldt savnet i løbet af sidste uge, og som dagene gik, begyndte eftersøgningen at tage til. Politiet meldte blandt andet ud, at hun var blevet internationalt efterlyst.

Men torsdag kom der en uventet drejning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Politiet ledte efter pigen i lokalområdet omkring Hedensted i dagene efter efterlysningen.

For her kom det frem, at den 15-årige befandt sig i Ungarn.

Dagen efter blev det oplyst, at det var ungarsk politi fra politistationen i Berettyóújfalu, ikke langt fra den rumænske grænse, der havde fundet hende.

Det ungarske politi vurderede, at der ikke var tale om et kriminelt forhold.

Men de danske myndigheder har en anden vurdering.

En 22-årig ungarer er blevet fængslet in absentia og sigtet for kvalificeret frihedsberøvelse.

Det er den juridiske betegnelse for en frihedsberøvelse, der har varet i mere end to døgn.

Men nu er der altså glædeligt nyt.

Den 15-årige pige fra Hedensted er nu kommet hjem til Danmark og er blevet genforenet med sin familie.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

“Vi er glade for, at hun nu er hjemme igen og genforenet med sin familie. Vi vil på familiens vegne bede medierne om at respektere deres ønske om ro og privatliv og undlade at kontakte dem,” udtaler vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.

Tidligere har Sydøstjyllands Politi meddelt, at man mistænker, at der er begået noget strafbart i forbindelse med pigens forsvinden.

Politiets efterforskning fortsætter. Af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen, lyder det.

Fredag var et retsmøde i Retten i Horsens, hvor dommeren afsagde en fængslingskendelse mod en person i en sag om frihedsberøvelse.

Vedkommende var ikke til stede i retten og blev derfor varetægtsfængslet in absentia. Det kan for eksempel ske, når en person befinder sig i udlandet, og politiet gerne vil udsende en europæisk arrestordre.

Retsmødet blev omfattet af referatforbud og lukkede døre.

Derfor kan det ikke bekræftes, om retsmødet har forbindelse til sagen om den 15-årige pige. Heller ikke sigtelsen mod den mistænkte kan refereres.

Ritzau har været i kontakt med ungarsk politi om sagen med den 15-årige.

Her lyder det, at politiet i Ungarn onsdag via Europol blev kontaktet om sagen, fordi der var oplysninger om, at pigen kunne befinde sig i Ungarn.

Related Posts

Messiah Hallberg, 42, har genom åren stått på standup-scener runt om i landet och mött publiken live. Men många känner också igen honom från tv-rutan eftersom han…

Stilhed før stormen: Vigtige private dage for kongeparret

Efterårsferien synger på sidste vers, og kongeparret slapper godt af før en tid med masser af action. Kong Frederik og dronning Mary tog med stil hul på…

Michael Meyerheim fejrede kendt kollega: Men det er altså ikke sådan, at vi ses privat

”Spørg Charlie”-værten Michael Meyerheim var blandt gæsterne til den tidligere tv-vært Jarl Friis-Mikkelsens bogreception. Flere kendte ansigter dukkede op, da Jarl Friis-Mikkelsen inviterede til bogreception i Hellerup….

Clara Tauson stopper: Jeg har kæmpet alt, hvad jeg kunne

Efter en svær tid har tennisspilleren Clara Tauson truffet en markant beslutning. Danmarks stærkeste tennisspiller hos kvinderne, Clara Tauson, har i denne uge valgt at stoppe sin…

Der var hun jo! Prinsesse Benedikte gjorde dronning Mary selskab og hyldede dansk stjerne

Prinsesse Benedikte og dronning Mary var med til at hylde Cathrine Laudrup-Dufour ved FEI World Cup Herning 2026. Dronning Mary har tilbragt hele dagen i Messecenter Herning,…

Kronprins Christian i privat interview: Sådan er han som storebror, chef og søn

Benjamin Hav har lørdag formiddag offentliggjort en ny video, hvor kronprins Christian er hovedperson. I en ny Youtube-video, offentliggjort lørdag formiddag, får danskerne en sjælden mulighed for…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page