LIGE NU: Politiet deler nyt om 15-årig pige

En efterlyst 15-årig pige blev torsdag fundet i Ungarn. Nu deler politiet nyt om den opsigtsvækkende sag.

Det var en lettelse, da politiet torsdag kunne meddele, at man i samarbejde med Europol og det ungarske politi havde fundet en efterlyst 15-årig på en lokalitet i Ungarn.

Hun havde været forsvundet, siden hun tirsdag morgen omkring klokken otte var gået fra sin adresse i Hedensted.

Nu deler politiet nyt om den opsigtsvækkende sag, der altså førte dem til Ungarn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sydøstjyllands Politi skriver en myndighedsmeddelelse på Politi Update, at man har en mistanke om, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med sagen.

“Der er mistanke om, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med hendes forsvinden. Jeg kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne eller detaljerne af hensyn til vores efterforskning, men jeg kan bekræfte, at der er mistænkte i sagen,” siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.

Pigen er for nuværende i de ungarske myndigheders varetægt, mens man i samarbejde med hendes familie arbejde på at få hende hjem til Danmark.

Torsdag var der ikke umiddelbart andre informationer, end at den 15-årige var blevet fundet i live.

Politiet kan fortsat for nuværende ikke sige mere om de mistænke, eller hvad de pågældende er mistænkt for.

Det lyder desuden, at man af hensyn til efterforskningen samt pigen og hendes familie ikke har yderligere oplysninger om sagen. Det er eksempelvis uvist, hvilken tilstand pigen er i.

Sydøstjyllands Politi vil orientere yderligere, hvis der sker en udvikling i sagen, som har offentlighedens interesse, lyder det.

Forsvundet i lidt over to døgn

I de lidt over to døgn, hvor den 15-årige var forsvundet, indledte politiet store eftersøgninger og aktion i nærområdet.

Politiet skriver videre, at de er opmærksomme på, at det har vakt bekymring blandt borgere i området.

“Det kan naturligt give anledning til spørgsmål og bekymring. Jeg vil derfor gerne understrege, at det er vores klare vurdering, at der er tale om en isoleret hændelse, og at vi ikke vurderer, at der er fare for borgerne i Hedensted eller omegn,” siger Christian Skyt.

Politikredsen oplyser desuden til JydskeVestkysten, at spærringen af en rasteplads ved Aabenraa torsdag aften havde relation til sagen.

Sydøstjyllands Politi fortæller fortsat, at man har haft den 15-åriges forsvinden som høj prioritet. Derfor har et stort antal medarbejdere været involveret i efterforskningen.

“Når en ung pige forsvinder fra sit hjem, er det selvfølgelig en sag, som vi tager meget alvorligt. Der er blevet leveret et meget omfattende stykke arbejde af de mange medarbejdere, der har været involveret og arbejdet med sagen. De fortjener et stort skulderklap,” siger Christian Skyt.

Politiet sender desuden en tak til Europol og det ungarske politi for et godt samarbejde, der førte til at pigen blev fundet i Ungarn.

Derudover lyder endnu en tak til de mange borgere, der hjalp til i forbindelse med eftersøgningen.

Related Posts

Efterladt kørestol på bådebro: Politiet til stede i Ribe

Opdatering: Politiet oplyser klokken 14.58, at kørestolens bruger er fundet i god behold. Søndag eftermiddag er Syd- og Sønderjyllands Politi til stede ved en bådebro overfor Skibbroen…

Nu er det sket igen: Ærgerligt nyt for tvillingerne Anders og Torben

Tv-tvillingerne Anders og Torben Petersens hus har været sendt på tvangsauktion. Tv-tvillingerne Anders og Torben Petersen er løbet ind i nogle problemer, når det gælder deres hjem…

Dronningen let på tå: Mary er umulig at fange

Med lynhurtigt fodskifte, kropsfinter og yndefuld power viste dronning Mary, at man skal stå tidligt op for at fange hende. Der blev leget navneleg og tagfat i…

Der var hun jo! Prinsesse Benedikte gjorde dronning Mary selskab og hyldede dansk stjerne

Prinsesse Benedikte og dronning Mary var med til at hylde Cathrine Laudrup-Dufour ved FEI World Cup Herning 2026. Dronning Mary har tilbragt hele dagen i Messecenter Herning,…

Så nuttet: Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufours datter ville “fodre” dronning Mary

Lille Palma tilbød dronningen en snack under World Cup-stævnet i Herning. Selv en dronning kan få brug for en snack… Det synes lille Palma, datteren af Cathrine…

Kongefamiliens private kærlighedsforhold til Vietnam

Det er ikke lige rundt om hjørnet fra kongeriget Danmark, men ikke desto mindre spiller Vietnam en stor rolle for den danske kongefamilie, der af private årsager…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page