
I dag, mandag den 3. august skydes Københavns modeuge i gang.Modeikoner og fashionistaer samles i hovedstaden til shows og andet, og det er folk fra hele verden, der kommer til Danmark i anledning af Copenhagen Fashion Week, der er Nordens største.
Også prinsessedatteren Leah Isadora Behn, der er datter af prinsesss Märtha Louise af Norge og Märtha Louises afdøde eksmand Ari Behn, er i København i anledning af modeugen.
Af hendes opslag og stories på Instagram fremgår det, at hun er landet i København sammen med sin veninde, skuespiller Tale Torp Torjussen, der sidste år vandt den norske udgave af “Vild med dans”, “Skal vi danse?”
Vilde forberedelser
Og de to 21-årige kvinder er i dén grad klar til at indtage den danske modeuge!
På Instagram har de delt et billede af sig selv med deres forberedelser til nogle dage i modens tegn, og det er ikke så få fund, de har gjort sig forud for eventet.Ifølge Leahs stories er det mærker som Prada og Louis Vuitton, der kommer med fra Norge.
Leah deltog også ved Copenhagen Fashion Week sidste år.
Da så hun således ud:
