Der er kommet tusindvis flere ansatte på de danske sygehuse siden 2019, efter at politikerne har tilført markant flere milliarder til sundhedsvæsenet.

Men en ny analyse fra CEPOS viser, at en stor del af væksten er sket blandt medarbejdere uden direkte patientkontakt – og nu rejser det spørgsmål om, hvor pengene reelt er havnet.

Flere penge til sundhedsvæsenet har ikke nødvendigvis betydet tilsvarende flere hænder tæt på patienterne.

Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, som de beskriver i en pressemeddelelse, der har undersøgt udviklingen i antallet af ansatte på de offentlige sygehuse – inklusive psykiatrien – siden 2019.

Ifølge analysen er der kommet omkring 10.000 flere fuldtidsansatte på sygehusene i perioden. Men næsten halvdelen af stigningen er sket blandt medarbejdere, som ikke umiddelbart har patientrettede opgaver.

Antallet af fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse er steget fra cirka 106.500 medarbejdere i 2019 til omkring 116.700 i 2025.

Det svarer til en samlet vækst på 9,5 procent.

Samtidig er andelen af ansatte i funktioner uden direkte patientkontakt vokset fra 18,5 procent til 21,1 procent.

Gruppen er ifølge CEPOS steget fra omkring 19.700 til 24.600 fuldtidsstillinger.

Det er især administrative medarbejdere, akademikere og ansatte i kategorien “øvrige”, der står for en stor del af væksten.

Samlet er disse grupper vokset med omkring 4.200 fuldtidsstillinger.

Til sammenligning er antallet af sygeplejersker kun steget med 537 fuldtidsstillinger i samme periode.

Ifølge CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen bør udviklingen give anledning til debat om, hvordan de ekstra sundhedsmidler bliver brugt.

“Når næsten halvdelen af de nye ansatte ikke har umiddelbart patientrettede funktioner, er det relevant at spørge, om ressourcerne bliver anvendt bedst muligt set fra patienternes perspektiv,” siger han.

Han peger på, at der de seneste år er blevet afsat markant flere penge til sundhedsvæsenet, men at det ikke alene er størrelsen på bevillingerne, der er afgørende.

Ifølge ham handler det også om, hvor pengene ender.

CEPOS understreger samtidig, at analysen ikke betyder, at alle administrative medarbejdere eller akademikere er overflødige.

Der vil ifølge tænketanken altid være behov for administration og støttefunktioner på landets sygehuse.

Men Karsten Bo Larsen mener, at udviklingen viser behovet for løbende at holde øje med, om bureaukratiet vokser hurtigere end de patientnære funktioner.

“Det afgørende er, at de ekstra ressourcer kommer patienterne mest muligt til gavn,” siger han.

Analysen kommer samtidig med en bredere debat om manglen på sundhedspersonale og presset på det danske sundhedsvæsen.

Ifølge CEPOS kan en del af forklaringen på udviklingen være, at sygehusene har haft svært ved at rekruttere nok sundhedsfagligt personale – og derfor i stedet har øget antallet af andre funktioner.

Det rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt de mange nye sundhedsmilliarder er blevet omsat på den mest effektive måde for patienterne.