
Anonyme Instagram-profiler har skabt stor utryghed på Øregård Gymnasium i Hellerup nord for København, og nu er politiet gået ind i sagen.
Under navnet ”Øregårds Bekendelser” har en eller flere ukendte gerningspersoner delt nøgenbilleder af en elev, som bliver kaldt ”luder”, videregivet personlige oplysninger og ifølge flere kilder også truet elever på gymnasiet, hvor prinsesse Isabella går i 3.g.