
Prins Harry og hertuginde Meghan viser børnene frem på nye billeder.
Foto: Sem Van Der Wal/AFP/Ritzau Scanpix
Hertuginde Meghan deler usete billeder af børnene fra familieferien.
Sommerferien er over os, og det er en tid, hvor mange prioriterer at skabe minder sammen med børnene.
For prins Harry og hertuginde Meghan er det ingen undtagelse.
BILLED-BLADET har et sommertilbud til dig!
De ser ud til at nyde sommeren i fulde drag med børnene prinsesse Lilibet og prins Archie.
I et opslag på Instagram har hertuginde Meghan delt en række bedårende billeder fra familiens sommerferie.
Billederne taler for sig selv, og giver et indblik i en begivenhedsrig ferie, hvor den blandt andet står på en tur til vands til lands og i luften.
I fotoserien er der flere billeder, som skiller sig ud. Blandt andet kan man se, at syvårige prins Archie fik sig en tur bag rettet i cockpittet under en flyvetur. Og femårige Lilibet fik sig også noget af en flyvetur af sin far, som kastede hende op i luften i swimmingpoolen i et herligt far-datter-moment.
Derudover er der også et billede, hvor de besøger afdøde prinsesse Dianas barndomshjem.
Hertuginde Meghan deler billederne fra deres sommerferie, efter at familien er vendt hjem fra deres rejse til Storbritannien, hvor parrets børn blev genforenet med deres bedsteforældre, kong Charles og dronning Camilla.
Hertuginde Meghan af Sussex