
Dét billede, som grev Nikolai har delt af sig selv og grev Felix, fortæller ikke hele historien!
22. juli fyldte grev Felix 24 år, og det blev naturligvis fejret med hilsner og lykønskninger fra nær og fjern!
Blandt andet delte grev Felix’ storebror, grev Nikolai, en række søde billeder af sig selv og sin ”best buddy”, som han så sødt kaldte dagens fødselar.
På det første af Nikolais billeder ser man, hvordan han kærligt kysser grev Felix på hovedet i et sødt øjeblik mellem de to brødre.
Billedet er taget ved et udendørsarrangement foran Fredensborg Slot, der blev afholdt i forbindelse med prins Henriks 75-års fødselsdag i 2009.
Billedet er taget ved et udendørsarrangement foran Fredensborg Slot, der blev afholdt i forbindelse med prins Henriks 75-års fødselsdag i 2009.
Men hvor dét billede, som grev Nikolai har delt på Instagram, viser et kærligt og roligt øjeblik, så fortæller resten af fotoserien en anden sjov historie!
BILLED-BLADETs fotografer var nemlig også til stede ved arrangementet og knipsede en masse pletskud af blandt andet Nikolai og Felix – og her kan man se, at der også blev drillet og fjollet til den helt store guldmedalje!
Faktisk gik det så vildt for sig, at Nikolais slips kom helt i uorden, så prins Joachim måtte hjælpe sønnen med at få det på plads igen.
Se de herlige billeder fra seancen i galleriet øverst i artiklen.