
Prins William og prinsesse Catherine fejrer deres ældste søn med et nyt portræt af fødselaren.
Prins William og prinsesse Catherine har fået en teenager i huset, for onsdag fylder deres ældste søn, prins George, 13 år.
De stolte forældre markerer dagen med et flot portræt af prins George på deres Instagram-profil sammen med teksten: ”Happy 13th Birthday, George!”
Den unge prins går dermed ind i en ny fase af sit liv, når han nu bliver teenager – men snart venter også en anden stor milepæl for den 13-årige prins.
I juni bekræftede hoffet nemlig, at prins George til september skal begynde på Eton College.
Dermed går prins George i sin fars fodspor. Prins William gik nemlig også på den prestigefyldte kostskole for drenge.
Det bliver uden tvivl en stor omvæltning for hele familien, når prins George flytter ind på kostskolen – men heldigvis vil den unge prins fortsat have familien lige i nærheden.
Eton College ligger nemlig kun godt et kvarters gang fra Windsor Castle, hvor prins William og prinsesse Catherine bor i Forest Lodge, der ligger på slottets grund.