En mand er onsdag morgen fundet død i en sø i Kikhøjparken i Holbæk.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Anmeldelsen kom klokken 05.59, hvor politi, brandvæsen og ambulance kørte til stede, da en forbipasserende havde fundet manden i vandet.
-Patruljen fik sammen med anmelderen trukket manden op på land.
Trods ambulancepersonalets arbejde stod mandens liv ikke til at redde, lyder det i døgnrapporten.
Politiet er endnu ikke klar over, hvordan manden er endt i vandet, eller hvor længe han lå der, før han blev fundet.
