Ifølge politiet er en fuldstændig tilfældig kvinde blevet udsat for en uhyggelig personfarlig forbrydelse i en dansk Bilka. Politiet er nu på jagt efter en dreng, som de har offentliggjort et signalement på
En ellers ganske almindelig indkøbstur har pludselig taget en alvorlig drejning for en kvinde foran en Bilka.
Den pågældende kvinde kom til skade under den voldsomme hændelse på parkeringspladsen, mens andre så på, hvad der skete.
Nu forsøger politiet at få klarlagt, hvad der egentlig udspillede sig, mens der bliver delt et signalement.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er en 34-årig kvinde, der søndag eftermiddag helt umotiveret blev overfaldet på Bilkas nordlige parkeringsplads i Sønderborg.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var den 34-årige kvinde i gang med at pakke sin indkøbsvarer i sin bil, da hun blev opsøgt af tre drenge med anden etnisk herkomst end dansk, som hun ikke kendte.
“Den ene sparkede hende to gange på venstre ben og slog hende to gange i maven. Det virker meget umotiveret, og kvinden har ingen relation til gerningsmanden”, fortæller politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNyt.
Politiet oplyser, at den formodede gerningsmand beskrives som en dreng på omkring 12 til 13 år, 160-170 centimeter høj, brun hudfarve, almindelig kropsbygning, kort sort hår og havde en cykel.
“Der er ingen videoovervågning, og derfor hører vi meget gerne fra vidner, der har set noget”, siger politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi til SønderborgNyt.
Politiet opfordrer alle, der har oplysninger om sagen, eller som har set de tre drenge på parkeringspladsen ved Bilka søndag, til at kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.
Anmeldelsen blev modtaget mandag klokken 11.58, men episoden fandt sted ved Bilka omkring søndag den 19. juli klokken 16.00.