
Da kongeparret ankom til Gråsten, stod det klart, at de under deres sommerferie ville få selskab af kronprins Christian og tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent, da de alle ankom samlet til ankomsten på Torvet i byen.
Senere hen delte de et billede, hvor man kunne se prins Vincent lege med en af familiens hunde i haven.
Nu er det dog klart, at begge familiens hunde var med i Sønderjylland.
Dronning Mary har nemlig delt en række billeder fra sin egen kamerarulle, hvor både Coco og Grace ser ud til at nyde det gode vejr i Gråsten.
De to hunde, Grace og Coco, der er af racen border collie, er en tæt del af familiens hverdag, så selvfølgelig var de også med på ferie.
Kongefamilien fik Grace i 2017, og i 2021 fik Grace så hvalpe – og her fik hun Coco, som fik lov til at blive i kongefamilien.
Et pudsigt familiemøde
Udover deres egne hunde havde kongefamilien også en sjov oplevelse med et firbenet væsen, da de ankom til Gråsten tidligere på sommeren.
Her mødte de nemlig faren til deres egen hund Coco. Det var et sødt øjeblik, som du se i videoen herunder: