Det er ikke ofte, det sker, men tv-værten Morten Ankerdal har stået i flere situationer, hvor han er blevet ramt på sine følelser.

Med tiden er han blevet bedre til at acceptere, når følelserne rammer ham i arbejdsmæssige sammenhænge.

Første gang, hvor filmen for alvor knækkede hos ham, var tilbage i 2011 i et program på Danmarks Radio på Danmarks flagdag.

– Det var et to-timers live-program på DR, der handlede om prisen for, at Danmark er en krigsført nation. Og der sidder jeg med to forældre, en mor og en far, som hver især har mistet deres sønner i krigen i Afghanistan. Jeg sidder og hører på deres fortælling om, at soldaterne skal skrive et afskedsbrev, men det havde den ene ikke, så da moren åbner denne her kuvert, så er den tom. Den anden forælder fortæller om, at sønnens værelse stadigvæk var indrettet nede i kælderen, og han gik ofte derned og snakkede med ham, men han svarede ikke, forklarer Morten Ankerdal.

I det øjeblik blev Morten Ankerdal overrumplet af sine følelser, og det havde han ikke forventet.

– Tårerne triller ned. Jeg er meget mere berørt, end de er. Jeg bliver helt flov over, at jeg er bliver så berørt, fordi de var et andet sted i deres sorgproces. De havde bearbejdet det. Jeg troede, jeg havde styr på det. Det havde jeg overhovedet ikke, fortæller sportsværten om mindet, der har sat sig fast.

Da han for anden gang knækkede sammen på tv, blev han ikke flov. Her var det lettere for ham at acceptere og give efter for følelserne.

Det skete i 2024, da Mikkel Hansen og Niklas Landin stoppede på landsholdet, og da hans kollega Bent Nygaard takkede af som kommentator på TV 2s landsholdsdækning.

– Der blev jeg sgu bare virkelig ked af det. Jeg blev virkelig rørt, og tårerne begyndte at trille, fordi det var to mennesker, som har inspireret mig på hver sin måde. Den ene med sit håndboldspil, og den måde han har givet os alle de oplevelser. Den anden er en god kammerat, en ven, en kollega, og vi har haft så mange oplevelser og brugt så mange timer sammen, fortæller Morten Ankerdal.

Han konstaterer, at han faktisk er et enormt følsomt menneske, når det kommer til stykket, men han bliver altid overrasket, når følelserne rammer ham, og han når at tænke, om det nu også er professionelt.

Men er det ikke professionelt at være menneske?

– Jeg tror, at hver især må finde sin vej. Jeg har jo besluttet mig for, at jeg gerne vil være mig. Og jeg ved godt, at der er en ramme, vi står i og alle de her ting, men den dag jeg ikke kan få lov til at være mig, så skal jeg jo ikke være studievært, slutter han.