
Inden længe kan kronprins Haakon fejre sin 53-års fødselsdag.
På mandag kan kronprins Haakon fejre sin fødselsdag, og det sker med sin kone ved sin side.
I løbet af året tog situationen omkring kronprinsesse Mette-Marits sygdom for alvor ved, og lægerne og kongehuset fortalte, at det stod værre og værre til med hendes lungefibrose, som gjorde, at hun havde svært ved at trække vejret.
I midten af juni kunne det norske kongehus så afsløre, at kronprinsessen havde fået nye lunger, og at lungetransplantationen var vellykket.
I denne uge blev det meldt ud, at kronprinsesse Mette-Marit var blevet udskrevet fra Rigshospitalet i Oslo og kunne vende hjem til Haakon og børnene.
Udskrivelsen gør også, at kronprinsparret kan fejre den store dag, som er på trapperne, sammen.
Mandag den 20. juli fylder kronprins Haakon nemlig 53 år, og i stedet for at besøge Rigshospitalet kan han nu vågne op derhjemme med sin kone ved sin side.
Hvordan kan ellers skal fejres, har det norske kongehus ikke meldt noget ud om.
Mette-Marit skal stadig tage den med ro, da hun de næste seks måneder vil gennemgå træning og modtage tæt opfølgning med henblik på mulige komplikationer såsom afstødning og infektioner.
Det bliver derfor formentlig en stille og rolig fejring privat med familien.