Jonas Vingegaard har endnu ikke offentligt fået opbakning fra sin familie under Tour de France. Familien har da også måttet ændre måden, de rejser på.
Cykelløbet Tour de France er i fuld gang, hvor rytterne er nået over halvvejs.

I løbet af Touren har Jonas Vingegaard ikke – offentligt i hvert fald – haft besøg af sin hustru Trine og deres to børn Frida og Hugo.
Faktisk har familien taget et valg om den måde, de følger Jonas Vingegaard, når skal køre cykelløb.
- Tour de France strækker sig over mange hundrede kilometer hver dag, og det ødelægger børnene, fordi de også kun kan se Jonas to eller tre eller fire minutter. Så skal man hive et barn af en far, som egentlig ikke har overskuddet til noget. Alle er kede af det. Vi støtter bedre på afstand, fordi vi så har været med i forberedelsen og sendt ham godt afsted med kærlighed og god energi. Så møder vi ham igen, når det giver mening for os, fordi børnene er det vigtigste, og det er han slet ikke i tvivl om, fortæller Trine Vingegaard til BILLED-BLADET.
Tidligere på året kørte Jonas Vingegaard Giro d’Italia, som han vandt.
Trine Vingegaard og børnene dukkede da op på den sidste etape og fejrede sejren med ham.
Planen er også, at familien rejser til Frankrig for at bakke ham om omring Tour de France.
For børnene kan godt lide at være en del af det.
- De kan heppe, og de synes, det er sjovt, og de kan også mærke stemningen. Når vi er sammen med familie og venner om det, synes de bare, det er en fest, fortæller Trine Vingegaard.