
Mandag skriver det danske kongehus, at kong Frederik har sendt en kondolenceskrivelse til Qatars Emir, Sheik Tamim bin Hamad Al Thani.
Modtag venligst mine dybeste kondolencer i anledning af bortgangen af Hans Højhed Sheikh Hamad bin Khalifa Al Thani, tidligere emir af staten Qatar.
Mine tanker og min medfølelse går til Dem og Deres familie samt til befolkningen i staten Qatar, skriver Kong Frederik.
Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani var emir i Qatar fra 1995 til 2013.
Her oplevede landet stor økonomisk vækst og markerede sig som en fremtrædende politisk og diplomatisk magt.
Det var også i den periode, at Qatar vandt kampen om at blive vært for VM i fodbold i 2022. En begivenhed, der blev genstand for omfattende debat, blandt andet på grund af migrantarbejderes vilkår.
Det var ligeledes Hamad bin Khalifa al-Thani, der officielt bød velkommen til håndbold-VM i Qatar i 2015, hvor Danmark også deltog.
Hamad bin Khalifa al-Thani abdicerede i 2013 og overlod magten til sin søn, sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, der på det tidspunkt blot var 33 år.
Sheikh Hamad bin Khalifa al-Thani blev 74 år.