
- jul. 2026
Kronprins Christian og tvillingerne hygger sig i Gråsten.
Foto: Hanne Juul
Vejret er helt fantastisk i Sønderjylland, hvor kong Frederik og dronning Mary og deres børn hygger sig på Graasten Slot.
Dronning Mary og kong Frederik nyder netop nu sommerferien på Graasten Slot, som de mandag den 6. juli ankom til sammen med tre af deres fire børn.
BILLED-BLADET har et sommertilbud til dig!
Kongeparret gjorde en god figur ved den officielle modtagelse på torvet i Gråsten i mandags, og de var sammen med kronprins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Efter modtagelsen i mandags var vejret en smule svingende torsdag og det meste af onsdagen, men torsdag er der fuld knald på solen og de lune temperaturer.
Kongefamilien har virkelig nydt dagene i Gråsten, og noget kunne tyde på, at kronprins Christian og tvillingerne har ført an i hyggen.
De glade naboer i Gråsten og andre lokale, der har passeret slottet, har således ikke kunnet undgå at høre høj og særdeles ungdommelig musik blive spillet i slotshaven, og det er jo et godt tegn, at der i den grad er liv på sommerslottet.
Også kongefamiliens hunde har givet frisk lyd fra sig, så alle i den royale familie på Graasten Slot – altså også de firbenede medlemmer – lader til at have en fest i de skønne omgivelser i det sønderjyske.
Det ventes, at kongeparret og deres børn i løbet af næste uge forlader slottet, og derefter flytter dronning Margrethe ind.