
Kong Frederik og dronning Mary har sammen med flere af deres børn nydt et par dejlige dage på Graasten Slot, som de ankom til i madags.
Fredag venter en særdeles festlig begivenhed på Graasten Slot, hvor Livgardens store vagtskifte med parade afvikles foran et stort lokalt publikum…og foran kongeparret og deres børn, som traditionen tro vil træde ud i indre slotsgård for at overvære begivenheden.
På kongehusets hjemmeside kan man læse følgende om det store vagtskifte på den særlige sommer-fredag:
“Når Kongen har residens på slottet oprettes en Kongevagt. Der udsendes i forbindelse med residensoprettelsen et detachement fra Den Kongelige Livgarde, som kan varetage vagten som en selvstændig enhed.
Vagtskiftet finder sted dagligt kl. 12.00 på pladsen foran vagtbygningen. Der marcheres fra ”Palæet i Gråsten” kl. 11.43 ad Ahlefeldtsvej – Borggade – Slotsgade – Slotsbakken og Felstedvej.
Om fredagen gennemføres den såkaldte Fredagsparade med deltagelse af Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Vagtskiftet finder denne dag sted i slotsgården, hvor musikkorpset under vagtskiftet spiller en mindre koncert foran Midtfløjen under overværelse af den tilstedeværende kongelige familie.”
Du kan følge med i fredagens festlige begivenhed på Graasten Slot lige her på vores website.