
Den årlige skyttefest i Berleburg havde i år sød deltagelse i form af prinsesse Benediktes to yngste børnebørn.
Prins Gustav Albrecht og prinsesse Mafalda er nu blevet henholdsvis 3 år og 2 år – og de to søskende, hvis forældre er prins Gustav og prinsesse Carina, havde i weekenden fået lov til at komme helt tæt på festlighederne i deres hjemby Berleburg.
Sammen med mor og far samt farmor, prinsesse Benedikte, deltog børnene nemlig i den såkaldte skyttefest.
Festlighederne strækker sig over tre dage, hvor fredag er dedikeret til den militær-inspireret ceremoni “Großer Zapfenstreich”, mens lørdagens højdepunkt er fugleskydning. Søndag er dagen, hvor der er stor fejring på den nærliggende festplads i grønne omgivelser med dans.
Man kunne spotte Carina i selskab med sine to børn ved festpladsen søndag.
Sidst vi så Mafalda og storebror Gustav Albrecht var i sommer, da familien besøgte dronning Mary og kong Frederik i Gråsten. Og meget er sket i løbet af det år, der er gået.