
Der er meget godt i vente i de kommende dage på Graasten Slot, hvor kong Frederik og dronning Mary holder ferie i den kommende uges tid.
Kong Frederik og dronning Mary var sammen med deres børn kronprins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent i hovedrollerne, da der var festlig modtagelse af de kongelige profiler på torvet i Gråsten i Sønderjylland.
Byfestens højdepunkt var, da kongeparret sammen med Christian, Josephine og Vincent spadserede fra torvet til Graasten Slot, hvor de nu skal nyde den sønderjyske del af deres sommerferie.
De næste dagen byder på ren afslapning, og så venter der en særlige sommertradition på fredag.
I de uger, hvor kongeparret har residens på Graasten Slot, er der ved vagtskifte om fredagen parade, hvor den kongelige livgardes musikkorps og tambourkorps indgår.
Den Kongelige Livgarde marcherer ved vagtskiftet fra Palæet på Ahlefeldvej til Indre Slotsgår
I Indre Slotsgård vil kongeparret nu på fredag stå sammen med de af børnene, som er på Graasten Slot, og følge med i paraden.
På fredag klokken 12.00 går det altså løs, og kong Frederik og dronning Mary vil sikkert være i godt selskab med både deres tvillinger og kronprins Christian.
Og måske har kongefamilien venner på besøg – sidste sommer var prins Gustav og prinsesse Carina fra Berleburg på sommervisit, og de havde deres børn Mafalda og Gustav Albrecht med sig til det sønderjyske sommerslot.