
- jul. 2026
Dronning Mary var både elegant og afslappet klædt ved ankomsten til Gråsten.
Foto: Hanne Juul
Fra top til bund var dronning Mary klædt i skønt sommertøj, som passede perfekt ind i den afslappede stemning.
Selvom det ikke ligefrem var sommervejr, dukkede kongefamilien op i lyse og lækre sommerlooks ved den traditionsrige ankomst i Gråsten.
Her skød familien for alvor deres sommerferie i gang, og trods de grå skyer var stemningen både afslappet og festlig.
BILLED-BLADET har et sommertilbud til dig!
Alle fra kong Frederik til prinsesse Josephine matchede i lyse blazere og havde store smil på læben, og det så da heller ikke ud som om, at et eneste detalje var overladt til tilfældighederne.
Dronning Mary var klædt i en lyseblå blazer, som hun havde matchet med en mørk nederdel, der gik næsten ned til anklerne, og et par slingback flats i denim fra Chanel.
De lyseblå sko havde små lyse detaljer, som kunne ligne små skyer på en sommerhimmel.
Mary blev ifølge modebloggen UFO No More også spottet med skoene i sidste måned, og det kunne derfor tyde på, at det var et nyt køb til sommeren.
Stilen var enkel og elegant, og blev lige toppet af Marys lyse blomstrede øreringe, som afrundede looket med en feminin detalje.