Kongelig krise har vist, at prinsesse Isabella ikke kan undværes: Kongehuset kan havne i en kæmpe kovending

Det danske kongehus kan ikke undvære prinsesse Isabella. Det mener BILLED-BLADETs kongehusekspert, Marianne Singer, som håber, at prinsessen kommer til at spille en fremtræden rolle. I så fald må kongehuset ud i en kovending.

Den kongelige to’er kan virke overflødig, men især de senere år har regentens søskende vist sig som en vigtig – og nødvendig – brik for, at kongehuse kan lykkes.

BILLED-BLADET har et sommertilbud til dig!

Selv om prinsesse Isabellas rolle endnu ikke er defineret, er der ikke tvivl om, at hun kan blive nødvendig for det danske kongehus. Det mener BILLED-BLADETs kongehusekspert Marianne Singer:

– Selv om vi ved det kan udfordrende at være nummer to, er det ofte den rolle, som forudsætter, at kongehuse kan komme igennem uforudsete hændelser. Prinsesse Isabella er stadig ung, men vi må ikke glemme, at hun kan gå hen og blive fremtidssikringen af det danske kongehus.

– Prøv bare at tage et kig til Norge, hvor man pludselig er blevet udfordret på manglende medlemmer til at varetage de kongelige forpligtelser, fremhæver kongehuseksperten.

Det norske kongehus den seneste tid været i krise. Udover skandalerne har det norske kongehus manglet hænder til at varetage de kongelige forpligtelser.

Kong Harald og dronning Sonja samt kongens søster, prinsesse Astrid, er trods stor arbejdsomhed mærket af deres høje alder, og kronprinsesse Mette-Marit er alvorlig syg. Det har overladt en stor del af pligterne hos kronprins Haakon. Anderledes havde det nok set ud, hvis hans ”to’er”, prinsesse Märtha Louise, var forblevet et arbejdende medlem.

– Der er en tendens til, at de europæiske kongehuse slanker sig. Det kan også blive nødvendigt at klippe nogle grene af, men det må aldrig blive så smalt, at de kongelige pligter ikke kan varetages, mener kongehusekspert Marianne Singer.

Den norske historiker Trond Norén Isaksen råbte vagt i gevær med sin klumme i Aftenposten, hvor han opfordrede det norske kongehus til at køre kronprinsparrets søn – og altså landets fremtidige dronnings lillebror – prins Sverre Magnus i stilling. De vil ikke kunne undvære ham.

Hvis vi vender snuden hjem igen, kan man sige det samme om prinsesse Isabella.

– Prinsesse Isabella har karisma, og hun er populær. Selvfølgelig skal hun ikke tvinges, og jeg er ikke i tvivl om, at kongeparret vil lade deres børn bestemme deres egen fremtid. Men hvis prinsessen ønsker en fremtræden rolle i kongehuset, er det en fremragende idé.

I forbindelse med prinsessens 18-års fødselsdag undersøgte TV 2, hvilken holdning danskerne havde til Isabellas fremtidig rolle i kongehuset.

Undersøgelsen, der blev foretaget af Megafon, viste, at 35 procent sagde, at hun skal tjene sine egne penge. 9 procent svarede ’ved ikke’, mens hele 56 procent svarede, at prinsessen bør arbejde som repræsentant for kongehuset og modtage apanage.

Danskerne ved tilsyneladende, hvor vigtig prinsesse Isabella kan blive for det danske kongehus. Og det gør kongehuset også.

– Jeg kan ikke forestille mig andet, end kongehuset allerede nu gør sig tanker om prinsesse Isabella. Og der er muligvis allerede en proces i gang. Samtidig kan det tænkes, at prinsessen vil foretrække at blive repræsentant for kongehuset, da hun i forvejen er en offentlig person.

De senere år har offentligheden fået lov til at komme med, når kongefamilien har fejret Isabella. Heriblandt prinsessens konfirmation i 2022.

Men det var især, da prinsesse Isabella for to år siden fyldte 18 år, at der blev skruet op for Isabella-mania. Her var det ikke ”nok” med en stor fejring i det kongelige teater, prinsessen fik også en stor fejring i Aarhus.

Spørgsmålet er, om kongehuset allerede er i gang med at køre den 20-årige prinsesse i stilling til en stor tjans indenfor de kongelige rækker. I så fald kan kongehuset havne i en kæmpe kovending.

Tilbage i 2016 meldte kongehuset ud, at det kun er kronprins Christian, der skal have apanage. Og dermed lagde de op til, at kronprinsens tre søskende skal ud og tjene deres egne penge.

Selv om det er op til prinsesse Isabella, om hun ønsker en fremtid som arbejdende medlem af kongehuset, skal rammerne være der.

– Hvis prinsesse Isabella skal udføre et arbejde for kongehuset og dermed for Danmark, skal hun naturligvis betales for det arbejde. Uanset om hun får sine egne årpenge som prins Joachim, eller om hun får et rammebeløb af regentens årpenge som prinsesse Benedikte, fortæller kongehusekspert Marianne Singer.

Indtil videre har det danske kongehus helgarderet sig med kongelige to’ere. Dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte er fortsat et aktiv for kongehuset, mens kong Frederiks lillebror prins Joachim repræsenterer Danmark som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i USA. Det er dog planlagt, at han og familien vender hjem næste år.

– Kongehuset har gode erfaringer med to’erne. Prinsesse Benedikte har udtalt, at hun er sin søsters fremmeste støtte, og det må man så sandelig sige, at hun er – især i den senere tid, hvor dronning Margrethe har trappet ned. På samme måde vil kronprins Christian i fremtiden få brug for en støtte – en, som kan træde til, og et livsvidne, som forstår ham og hans skæbne, mener Marianne Singer.

I disse dage bliver prinsesse Isabella student, og herefter fortsætter hun i militæret. Hvad der herefter skal ske, må tiden vise.

– Kongehusets helgardering af familiemedlemmer, der kan bidrage, tillader, at prinsesse Isabella får mulighed for tage tingene i sit tempo. Og hvis hun ønsker det, bliver det en glidende og naturlig overgang over i jobbet som repræsentant for kongehuset.

Related Posts

På Øregård Gymnasium: Prinsesse Isabellas veninde fik stort kram af prins Vincent

En af prinsesse Isabellas gode veninder fik et stort kram af prins Vincent, da Isabella i dag blev student.Sammen med kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og…

Matchede huen: Prinsesse Isabella blev student i rødt, hvidt og klipklapper

Prinsesse Isabella havde tænkt over alle detaljerne i sit studenteroutfit.Da en storsmilende prinsesse Isabella trådte ud af Øregård Gymnasium tirsdag eftermiddag, var hun klædt i rødt og…

Prinsesse Isabella er blevet student

Prinsesse Isabella er tirsdag blevet student fra Øregård Gymnasium i Hellerup. Ifølge B.T. gav kronprins Christian sin søster studenterhuen på.

Lisbeth Østergaard om sønnernes ferieønsker: Den skulle jeg lige sluge

Lisbeth Østergaard måtte lige trække vejret en ekstra gang, da hendes to sønner fortalte om deres ferieønsker. Der er ikke længe til, at skolebørnene går på sommerferie….

Kung Carl Gustafs vassa skämt om pengar – oväntade draget framför alla

Ladda пer Häпts пya app här – пöje och пyheter υtaп betalväggar! Så rika är kυпgahυset – här avslöjas miljoпbeloppet Som eп del av firaпdet av kυпg Carl…

Oväntade besöket – hjärtsjuka Margrethe på nöjespark

Drottпiпg Margrethe gjorde eп oväпtade comeback – tre veckor efter sjυkhυsvistelseп. Drottпiпg Margrethe, 86, har tampats med siп hälsa extra mycket på kort tid. Meп efter att…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page