Philip Kjær har betalt far Christian Kjær: Alligevel fortsætter familiens krig

Selv om retssagen mellem Christian Kjær og sønnen Philip er afblæst efter et forlig, understreger Susan Astani-Kjær, at familien absolut ikke er forsonet

Penge har altid været brændstof til familiekampe i Kjær-dynastiet.

Og der er ingen udsigt til at brandene slukkes i en af Danmarks rigeste familie, selv om en retssag, der i denne uge skulle have fundet sted mellem 83-årige Christian Kjær og hans ældste søn Philip 58, i sidste øjeblik er blevet droppet.

– Der er blevet indgået forlig, og Philip har betalt de penge, som han skyldte, siger 55-årige Susan Astani-Kjær til B.T, men hun understreger, at familiebåndene ikke er genoprettet.

– Vi er absolut ikke forsonet med Philip

Philip Kjær var blevet stævnet af sin far, fordi han ikke betalte for nogle jordarealer i det nordsjællandske Sandbjerg-område samt for en bolig i Rungsted, som hans afdøde mor Fritzy Koch boede i.

Annonce

Men til oktober skal parterne alligevel mødes i Retten i Viborg. Philip Kjær har nemlig sagsøgt Susan Astani, fordi han mener, at hun i ond tro har overtaget Skærbæk Plantage fra Christian Kjær.

Philip hævder, at hans far for mange år siden lovede ham, at han engang skulle overtage plantagen.

Men den parkinson-ramte tidligere hofjægermester og kammerherre har i mellemtiden udset Alexander – Christian og Susans 14-årige søn – til at skulle overtage Skærbæk Plantage – på betingelse af, at Alexander tager en akademisk uddannelse, inden han fylder 24 år.

Siden han mødte Susan Astani har Christian Kjær med rund hånd delt sin rigdom med hende.

Annonce

– Han har virkelig behandlet mig, som var jeg en dronning. Hver gang jeg har peget på noget, har jeg fået det serveret på et fad, sagde en taknemmelig Susan i TV2’s dokumentar “Christian Kjærs sidste vilje”, som blev sendt for to år siden.

Susan har ud over den meget omtalte Skærbæk plantage ved Silkeborg fået overdraget store skovområder i Ulfborg nær Holstebro. Ifølge Tinglysningen har hun de sidste par år overtaget danske ejendomsbesiddelser for knap 100 mio. kr. fra sin mand.

Annonce

I 2016 forærede Christian sin kone Sophienlyst Slot på Fyn. Det var en julegave til 11,9 mio. kr. Susans fynske slot blev senere restaureret for flere millioner kroner.

Samme år tjente Christian 143 mio. kr. på salget af sin caribiske ø Great St. James, og fem år senere kom der 55 mio. kr. mere i kassen, da Sandbjerggaard i Nordsjælland blev solgt.

Annonce

Ægteparret, der blev gift i 2014, ejer også et hus på over 1.000 kvm. i Cannes – også det står i Susans navn – samt en lejlighed i spanske Marbella og et par alpehytter i Schweiz. Sidste forår oplyste Astani, ifølge B.T., at planen var at sælge ejendommene i udlandet.

SE og HØR har spurgt Susan Astani, hvordan det går med salget, men hun er ikke vendt tilbage.

Annonce

Christian Kjær ejer dog stadig en del ejendomme på Venø i Limfjorden. Dem skal rigmandens 33-årige søn Christopher overtage.

Christopher Kjær, 33, har et godt forhold til sin far og er ikke faldet i unåde.

 Foto: Mikael Rieck

Christians 37-årige datter Michala og ældstesønnen Philip skal ikke forvente at modtage andet end deres tvangsarv – godt tre procent til hver.

– Mine børn er utaknemmelige. Bortset fra Christopher og Alexander. Dem, der ikke får noget, er Michala og Philip, sagde Christian Kjær i TV2’s dokumentaren.

Annonce

Ved at overdrage formuen til sin hustru allerede nu får den tidligere advokat Christian Kjær arveafgiften begrænset mest muligt. Reglerne tillader, at han kan sælge til nær familie under markedsprisen.

Michala Brylov, 37, har fuldstændig valgt sin far og hans kone fra i sit liv.

 Foto: Hanne Juul

For Kjær har kampen om pengene haft voldsomme familiære omkostninger.

Michala valgte at stille sig på sin mor Janni Spies’ side, da han i 2013 fik landsrettens ord for, at han skulle betale sin ekskone 35 millioner kroner. Og da Christian Kjær på samme tidspunkt fandt sammen med iransk-fødte Susan Astani ophørte kontakten mellem far og datter helt.

Related Posts

Tabita Gyrup Munk afslører stalking: En historie om grænseoverskridende adfærd

Tabita nyder hverdagen hjemme på Djursland med fokus på livet som mor efter tv-optagelserne. Tabita Gyrup Munk blev et kendt ansigt, da hun forsøgte at finde kærligheden…

Kærlige kram: Venner og familie til Lene Beiers bogreception

Lene Beier holdt bogreception for sin nye bog. Der var lykønskninger fra gæsterne, da Politikens Forlag havde inviteret til reception på alpedronningens nye bog. ”En modig kyllings…

När kungaparet firade sitt guldbröllop fanns större delen av den svenska kungafamiljen på plats.Men prins Daniels föräldrar, Ewa och Olle Westling, lyste med sin frånvaro.Nu förklarar hovet…

Victorias och Daniels romantiska ögonblick stjäl showen under firandet

Midsommaraftoп blev eп mysig dag för kroпpriпsessaп Victoria och heппes Daпiel. På alla håll och kaпter rυпtom vårt laпd firas det midsommar deппa helg. Så är så klart…

Den som har börjat vänja sig vid att se mer av prinsessan Sofia blev besviken. Det har varit några fullspäckade veckor för den svenska kungafamiljen och vi…

Han fester med kong Frederik og dronning Mary: Nu bejler han til en plads på et helt nyt landshold

Thomas Kirk Kristiansen stillede i weekenden op til det første DM i springning for veteraner. Og den præstation udløste en plads på bruttolandsholdet. Da kongeparret i begyndelsen…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page