Kongehusekspert efter manglende reaktion: For en mor og en stedfar er det en familietragedie

Kongehusekspert mener ikke, at det norske kronprinspar kan være overrasket over Marius Borg Høibys dom. Alligevel tænker hun, at det er en tung dag for familien.

Mens retten har talt, er der stille omkring kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mandag blev kronprinsessens ældste søn, Marius Borg Høiby, idømt fire års fængsel for i alt 34 forhold, heriblandt voldtægt samt psykisk og fysisk partnervold. En dom han har anket.

I løbet af sagen har hverken institutionen eller dens hovedpersoner forholdt sig til det retslige, og den strategi fortsætter her efter domsafsigelsen. Men til Dagbladet fortæller kongehusekspert Tove Taalesen, at kronprinsparret ikke kan være overrasket over dommen. Hun er ikke i tvivl om, at det er en tung dag for familien.

– Uanset hvor forberedt man er, er det noget andet at få dommen sort på hvidt. For en mor og stedfar er dette først og fremmest en familietragedie, lyder det fra Tove Taalesen til Dagbladet. Hun mener samtidig det vil påvirke monarkiet, om end det ikke vil være dets endeligt.

– Dette er en situation, som det norske monarki aldrig har været i før. I to år har sagen bidraget til at udviske forskellen mellem kongehuset og kongefamilien. Marius har ingen offentlig rolle, men han er søn af den kommende dronning og bror til den kommende dronning. Derfor vil dette også være en byrde for institutionen, siger Tove Taalesen til Dagbladet.

Det norske kongehus har ikke ønsket at kommentere dommen mandag.

– Sagen er behandlet af domstolen, og Kongehuset har ingen kommentar til udfaldet, lød det mandag i et kort svar fra det norske kongehus til VG.

Kort efter anholdelse af Marius Borg Høiby i august 2024 udtalte kronprins Haakon dog, at det var en sag, som påvirkede ham.

– Det er en alvorlig sag, når politiet er involveret på den måde, som de er, sagde kronprins Haakon dengang, hvorefter han tilføjede:

–– Vi er optaget af, at der bliver taget godt hånd om alle parter i sagen. Og så må vi tage en dag ad gangen.

Marius Borg Høiby er søn af kronprinsesse Mette-Marit fra et tidligere forhold. Han er dermed stedsøn til kronprins Haakon og storebror til prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Related Posts

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

Prinsesse Stéphanies svigerdatter til galla i metallisk kjole

Fredag aften trådte kongelige, Hollywood-stjerner og filantroper ind på den røde løber på Hôtel de Paris Monte-Carlo i hjertet af Monaco.Her blev det luksuriøse Global Gift Gala…

Stoltheden lyser ud af prinsesse Märtha Louise: Sådan gik det for Leah

Temaet i den norske udgave af “Vild med dans”, “Skal vi danse”, lørdag aften var filmens verden. Deltagerne dansede til kendte sange fra forskellige film, hvor blandt…

Dejlig nyhed! Prinsesse Sofía rejser hjem fra Paris i særlig anledning

Det er blot en måned siden, at prinsesse Sofía pakkede sine ting og flyttede til Paris i forbindelse med andet år af sin bacheloruddannelse i statskundskab og…

Detalje i interview med kronprins Christian bekræfter det: Har fået lejlighed på Amalienborg

 et nyt interview med Politiken fortæller kronprins Christian både om sin tid i militæret og sin fremtid som konge. Men blandt de mange udtalelser fra den snart…

Kronprins Christian har altid vidst, hvad fremtiden bringer: Det er surrealistisk at tænke på

Det har aldrig været en hemmelighed, at kronprins Christian en dag skal overtage tronen og blive Danmarks konge. Tronfølgeren fylder 21 år den 15. oktober, og selv…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page