Josefine Kofoed insisterer på at blive ved med at tale om Peter: Gør det for sønnens skyld

Josefine Kofoed var gift med Peter Christensen, der sidste år døde efter flere år med kræft. Det er vigtigt for hende, at de derhjemme bliver ved med at tale om ham.

Josefine Kofoed var bare 38 år, da hun blev enke. Værten fra TV 2 News var gift med Peter Christensen, der døde bare 49 år gammel i februar sidste år. Han havde været syg med kræft længe, og hun var forberedt på, at det ville ske.

Sammen med Peter har Josefine Kofoed sønnen Niels Bjørn, der nu er otte år.

Selv om hans far ikke længere sidder med om spisebordet derhjemme, er det vigtigt for hende, at de bliver ved med at tale om ham.

– Peter havde en enormt stor omgangskreds, og hver gang vi møder nogle, så skynder jeg mig at fortælle, hvordan hans far kendte dem. Det er vigtigt for mig, at Niels Bjørn oplever, at vi taler om hans far, fortæller Josefine Kofoed og fortsætter:

– Jeg har lavet mit eget lille feltstudie blandt folk, der har mistet en forælder som barn for at finde ud af, hvad de ville ønske, havde været anderledes. Og de nævner det alle sammen, hvis der ikke er blevet talt nok om den forælder, der døde.

Derfor er det også vigtigt for hende at holde mindet om Peter i live.

Det går godt, selv om der er meget planlægning og logistik, der skal gå op, når man er alene med en lille søn.

– Når jeg synes, det hele er rigtig uretfærdigt, tænker jeg på, at der jo er masser af børn, der vokser op med en enlig forælder. Så selv om der er nogle andre og meget frygtelige omstændigheder, må man hanke lidt op i sig selv og huske på, at når de har klaret det, kan jeg nok også løse det.

Josefine Kofoed og Peter Christensen blev gift i 2016.

Foto: Mikael Rieck

Related Posts

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Skete i al hemmelighed: Dronning Margrethe uddelte pris på Fredensborg Slot

Det stod ikke i den kongelige kalender, men helt diskret tog dronning Margrethe imod særlige gæster på Fredensborg Slot mandag formiddag. Det skete i forbindelse med uddelingen…

Augusta stillede spørgsmålene: Dronning Mary er med i Børneavisen

Det er ingen hemmelighed, at dronning Mary er en aktiv deltager i debatten om børns trivsel.Det afslører Mary Fonden i et opslag på deres officielle Instagram. Noget…

Kong Frederik og dronning Marys fester: Sådan holder de styr på gæstelisten

En læser spørger til, hvordan kong Frederik og dronning Mary holder styr på, hvem der skal inviteres med til deres store fester. Når kong Frederik og dronning…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page