Tom sluttede Hotel Romantik med en cliffhanger: Sådan går det nu

Tom Ammitzholt fandt ikke en kvinde at dele livet med i “Hotel Romantik”. Men programmet har givet ham så uendeligt meget andet, og nu giver han en status på kærligheden.

Lørdag aften sluttede endnu en sæson af ”Hotel Romantik”, og igen i år var der masser af både kærlighed i luften og våde øjne på den sidste aften.

Ikke mindst fik Tom rørt mange med sin fine tale til gallamiddagen.

– Jeg ville gerne have så meget med som muligt om det, jeg havde oplevet, og det der var sket med mig. Jeg var glad for, at jeg holdt den, og den sagde det hele om mig og ”Hotel Romantik”, fortæller Tom Ammitzholt, der har været gennem en kæmpe udvikling.

Tom holdt en fin og rørende tale den sidste aften på hotellet.

– Jeg opdagede, at det ikke var farligt at date. Efter min kones død i 2021 begyndte familie og venner at spørge, om ikke jeg skulle lære en ny at kende, og jeg fik nogle telefonnumre og navne. Men det sagde jeg nej til. At møde en fremmed kvinde over et glas vin eller en kop kaffe var en barriere for mig, og jeg kunne slet ikke se mig selv i det, siger Tom og fortsætter:

Inden ”Hotel Romantik” havde jeg i fire år hver uge været på kirkegården for at sætte roser på min kone Christines urnegrav. Det stoppede jeg med, da jeg kom hjem fra ”Hotel Romantik”. Nu er jeg der måske en gang om måneden. Jeg har rykket mig i forhold til sorgen også, og det gør mig klar til at date. Når sidste afsnit er blevet sendt, er jeg helt parat til at bevæge mig ud i sommerlandet og møde nye kvinder, forsikrer Tom.

Han er fortsat single, selv om han i programmet sluttede med lidt af en cliffhanger, da han sagde, at han allerede havde nogle i tankerne, som han gerne ville hjem til Danmark og snakke mere med.

Annonce

Han refererede ikke til nogen af kvinderne fra ”Hotel Romantik”, men derimod nogle af de kvinder, som Toms familie og venner tidligere har foreslået ham at mødes med.

– Det gør det lidt nemmere, hvis det går gennem nogle, man kender. Så er det nemmere at skabe den første kontakt. Det er jeg mere parat på end at møde nogle vildt fremmede, som har kontaktet mig, fordi de har set mig i fjernsynet, siger Tom, der har fået flere henvendelser, som han endnu ikke har svaret på.

Tom er blevet gode venner med både Joan og Gitte, som han datede i “Hotel Romantik”.

Selv om det ikke blev til kærlighed for Toms vedkommende på ”Hotel Romantik”, har han fået masser af gode venskaber.

Annonce

– Jeg går på museum med Karin. Vi har været på Louisiana et par gange. Jeg er blevet tætte venner med Gitte og Joan. Vi har lige været sammen oppe i Joans sommerhus og til Sæby Jazzfestival, fortæller Tom, der i denne uge også har haft besøg af Joan, som har boet i et gæsteværelse i hans ejendom nogle dage, i forbindelse med at hun har været i København for at optage podcast.

Annonce

– Lørdag (6. juni, red.) kører vi ned til Rødby, hvor der er en slags westernfestival, hvor Gitte skal optræde med sit band. Det bliver så hyggeligt! Vi var også på Jelling Musikfestival otte af os og havde det fantastisk. Vi mødte Sofie og Joakim, og der blev skrålet højt til musikken og taget selfies. Og til september skal 14 af os til Kreta, fortæller Tom om de mange planer, som ”Hotel Romantik”-eventyret har ført med sig.

Related Posts

Børnehave deler tag med flygtningecenter: Efter tumult ændres sikkerheden

Efter en episode, hvor der opstod tumult på et flygtningecenter, som deler tag med en børnehave, ændres der nu på, hvordan man bedst sikrer børnene. En voldsom…

Børnehave deler tag med flygtningecenter: Efter tumult ændres sikkerheden

Efter en episode, hvor der opstod tumult på et flygtningecenter, som deler tag med en børnehave, ændres der nu på, hvordan man bedst sikrer børnene. En voldsom…

Dronning Marys look var sammensat af flere favoritter: Men én detalje har vi ikke set før

Tirsdag dukkede dronning Mary op i den tyske by Aachen. Her bliver det store ridestævne FEI World Championships Aachen 2026 afholdt i disse dage, og det ville…

Frederik må undvære Mary: Mon hun ser med fra Tyskland?

Onsdag aften går solen i sort, når månen bevæger sig ind mellem jorden og solen. Mange danskere har nok planlagt at skulle se solformørkelsen – en helt…

Chok-tiltale mod far: Anklaget for at vaske børn med klorin

En jysk far er tiltalt for en lang række alvorlige forhold mod sine tre børn. Ifølge anklagemyndigheden blev børnene gennem flere år udsat for en særdeles grov…

Hustruen døde i bilen: Nu falder dommen

Eп 37-årig maпd er idømt пæsteп fire års fæпgsel efter deп tragiske υlykke på motorvejeп, hvor haпs egeп hυstrυ mistede livet. Maпdeп var påvirket, da υlykkeп skete…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page