Kys og kram på slotspladsen: Christina Krzyrosiak Hansen afslører ægtemandens rørende reaktion

Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen reagerer nu på, at hendes ægtemand, Jacob Mark, har fået en ministerpost.

Det var en dybt berørt Jacob Mark, som tirsdag aften fik et opkald, han havde drømt om.

Her fik den 34-årige politiker nemlig tilbudt en ministerpost i statsminister Mette Frederiksens nye regering.

Jacob Mark er blevet børne-, ældre- og boligminister i den nye Firkløverregering, og det var en nyhed, han hurtigt delte med sin hustru, Christina Krzyrosiak Hansen.

Christina Krzyrosiak Hansen har selv en stor post. Hun er til daglig borgmester i Holbæk og var onsdag mødt op ved Amalienborg for at støtte sin mand, efter at alle ministerposterne var blevet offentliggjort.

Her fortalte Christina Krzyrosiak Hansen til TV 2’s reporter på slotspladsen, hvordan reaktionen var på hjemmefronten, da Jacob Mark fik opkaldet.

– Jeg var på arbejde, så jeg var der ikke, da telefonen ringede. Men da jeg talte med min mand bagefter, var han meget stolt, og han var også en lille smule overvældet. ”Christina, det sker faktisk nu. Det er ikke længere noget, vi bare taler om. Pia Olsen Dyhr har ringet til mig”. Han var meget, meget stolt og beæret, lød det fra en glad Christina Krzyrosiak Hansen, som tilføjede med et smil:

Annonce

– Han har et stort behov for at vide en hel masse. Så han sagde, at han gik i gang med at læse lovgivningen på alle områder med det samme. Så han gik lige fra at være stolt til at gå i gang med arbejdet som minister!

Jacob Mark har tidligere været sygemeldt med stress, men hans hustru er ikke nervøs for, at det kommer til at påvirke hans ministerpost.

På mange måder lever han på en anden måde, end han gjorde før, og det gør vi også. Jeg er opmærksom på Jakob, men jeg er ikke nervøs, han har styr på det, fastslog Christina Krzyrosiak Hansen overfor TV 2.

Kærligheden lyste ud af parret, da de faldt i armene på hinanden på Amalienborg Slotsplads onsdag formiddag.

Jacob mark blev valgt til Folketinget i 2015, hvor han sad frem til slutningen af 2024.

Herefter stoppede han i politik og fik job hos Andel Energi. Men i 2026 afslørede han, at han vendte tilbage til politik, og nu kan han for første gang kalde sig minister.

Sammen med hustruen Christina Krzyrosiak Hansen har han sønnen Theodor, der blev født i august 2023.

Related Posts

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page