Ruslands krig i Ukraine har krydset endnu en grænse.
Sådan lyder reaktionen fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på det russiske droneangreb, der natten til fredag ramte en lejlighedsbygning i Rumænien nær grænsen til Ukraine.
- Et russisk droneangreb ramte et tætbefolket område i Rumænien og sårede civile. På EU’s territorium, skriver hun på X.
EU vil fortsætte med at øge presset på Rusland og styrke afskrækkelse ved unionens østlige flanke. En 21. sanktionspakke er på vej, lyder det videre.
Talsperson for NATO, Allison Hart, reagerer nu på det droneangreb, som ramte en bygning i Rumænien natten til fredag.
Her lyder det, at der var tale om et russisk angreb mod ukrainsk infrastruktur nær grænsen til Rumænien, som ramte rumænsk territorium.
- Vi fordømmer Ruslands hensynsløshed, og NATO vil fortsætte med at styrke vores forsvar mod alle trusler, herunder droner, skriver hun på X.
NATO er i kontakt med rumænske myndigheder, lyder det videre.
I 12 timer torsdag var al kommunikation med atomkraftværket i Zaporizjzja afbrudt – det længste blackout på atomkraftværket under krigen i Ukraine.
Det skriver Det Internationale Atomenergiagentur (IEAE) i en pressemeddelelse.
Der var under blackoutet hverken internet- eller fastnetforbindelse, hvilket ifølge IEAE var en “meget bekymrende hændelse” i forhold til atomsikkerhed.
Det er fortsat uklart, hvad der forårsaget episoden, men den faldt sammen med et angreb mod den nærliggende by Enerhodar, hvor de fleste medarbejdere på kraftværket bor.
- Det var endnu en påmindelse om de konstante udfordringer med at opretholde nuklear sikkerhed og forebygge en ulykke under konflikten, lyder det fra IEAE.
Rumænien har informeret NATO-generalsekretær Mark Rutte og EU’s medlemslande om nattens russiske luftangreb, som ramte en lejlighedsbygningen i den rumænske by Galați.
Det skriver Rumæniens udenrigsminister, Toiu Oana, på X.
- Denne hændelse repræsenterer en alvorlig og uansvarlig eskalering fra Rusland, skriver hun og tilføjer, at landet vil “træffe de nødvendige diplomatiske foranstaltninger”.
To personer blev såret som følge af hændelsen.
Rusland har ikke reageret på meldingerne.
Her ses skibet. Foto: Ukraines flådestyrker
Et tyrkisk skib under Vanuatus flag er ramt af et russisk droneangreb natten til fredag.
Det skriver Ukraines flådestyrker på Facebook og kalder det et “målrettet” angreb.
Skibet var på vej fra en havn i Odesa mod Tyrkiet med fragt, men blev ramt af en drone, hvilket resulterede i en brand ombord.
To besætningsmedlemmer blev såret og evakueret fra skibet.
To personer er såret som følge af den russiske drone, som ramte en lejlighed i Rumænien natten til fredag.
Det skriver det rumænske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.
Der var tale om en såkaldt Geran 2-drone, som ramte lejligheden, lyder det.
- Sådanne hændelser demonstrerer Ruslands manglende respekt for folkerettens normer og bringer ikke kun de rumænske borgeres sikkerhed, men også NATOs kollektive sikkerhed i fare, skriver ministeriet, som “kraftigt fordømmer” Ruslands handlinger.
Faciliteter til opbevaring af brændstof er brudt i brand som følge af det ukrainske droneangreb mod Jaroslavl-regionen natten til fredag.
Det skriver regionens guvernør, Mikhail Jevrajev, på Telegram.
Der var ifølge guvernøren tale om et “massivt” angreb, hvoraf de fleste droner blev skudt ned.
Som tidligere beskrevet blev vejen fra regionen til Ruslands hovedstad, Moskva, lukket af sikkerhedsmæssige årsager. Trafikken er nu genoprettet, lyder det.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har fået et forkert billede af situationen på slagmarken i Ukraine.
Det vurderer tænketanken Institute for the Study of War (ISW) på baggrund af meldinger om Putins målsætninger i Donbas-området.
Anonyme kilder med adgang til den russiske leder siger til Financial Times, at Putin har en opfattelse af, at Ruslands styrker kan erobrere hele Donbas allerede i efteråret. Også The Guardian skriver på baggrund af to anonyme kilder, at Putin har gjort det klart overfor sin indercirkel, at Rusland kan erobrere Donbas inden årets udgang.
Flere tænketanke, som overvåger udviklingen på slagmarken – heriblandt ISW – vurderer dog, at de russiske fremrykninger er aftaget markant i tempo sammenlignet med tidligere.
- Den russiske militærkommando forsøger muligvis at male et pænere billede af de russiske fremrykninger for at skjule den reelle aftagende fremrykningstakt, skriver ISW.
Ifølge ISW har russiske styrker erobret 104 kvadratkilometer i Ukraine i år mod 1.619 kvadratkilometer sidste år.
Den russiske Jaroslavl-region er natten til fredag blevet ramt af et ukrainsk droneangreb.
Det melder regionens guvernør, Mikhail Jevrajev, på Telegram.
Vejen fra regionen mod Moskva er af sikkerhedsmæssige årsager blevet lukket, lyder den seneste melding.
Her ses branden efter eksplosionen ifølge den rumænske radiostation Pro Lider FM. Foto: Pro Lider FM
En drone fra et russisk angreb mod Ukraine har natten til fredag trængt ind i rumænsk luftrum og ramt taget på en lejlighedsbygning.
Det oplyser det rumænske forsvarsministerium i en pressemeddelelse.
Sammenstødet har resulteret i en brand i bygningen, og rumænske myndigheder arbejder på stedet.
70 mennesker blev evakueret fra lejligheden, melder den rumænske myndighed for nødsituationer, IGSU. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
To F16-fly og en helikopter blev sendt på vingerne klokken 01.19 i nat under episoden.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ses her mødes med de to amerikanske kongresmedlemmer Jim Himes (som trykker hånd med Zelenskyj) og Richard Blumenthal. Foto: Ukrainian Presidential Press Service / Ritzau Scanpix
Den amerikanske regering bør efterkomme et ukrainsk ønske om, at USA leverer flere luftforsvarsmissiler til det krigshærgede land.
Det mener i hvert fald to amerikanske kongresmedlemmer – Richard Blumenthal og Jim Himes – efter at have været til møde i Ukraine med landets præsident, Volodymyr Zelenskyj.
- Det, vi vil betragte som vores mission, når vi vender tilbage, er at sikre, at Ukraine har midlerne til at udføre arbejdet, siger Richard Blumenthal ifølge nyhedsbureaet Reuters.
Udmeldingen kommer, efter at Zelenskyj har sendt et brev til den amerikanske præsident, Donald Trump, og Kongressen i USA, hvor han adresserer manglen på luftforsvarsmissiler i Ukraine.
Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, bør huske på, at støtte til Ukraines “terrorisme” kan give bagslag for hans land.
Det siger Marija Zakharova, der er talsperson for det russiske udenrigsministerium, torsdag ifølge det russiske statsmedie Tass.
Advarslen kommer samme dag, som Ulf Kristersson sammen med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde har præsenteret en større forsvarsaftale mellem de to lande. Den kan du læse mere om her.
Tre olietankskibe er torsdag blevet angrebet af droner ud for Tyrkiets Sortehavskyst. Det oplyser rederiet Tribeca Shipping ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AP.
Skibene optræder alle på vestlige sanktionslister som en del af det, der kaldes skyggeflåden. Skyggeflåden dækker over skibe, som eksporterer russisk olie og olieprodukter uden om myndighedernes kontrol – og som dermed omgår vestlige sanktioner mod Rusland.
Der er umiddelbart ingen tilskadekomne, ligesom ingen endnu har taget ansvar for angrebene.
Tjekkiets forsvarsministerium vil ikke svare på, hvilke lande der har trukket sig fra et tjekkiskledet ammunitionsinitiativ til Ukraine.
Det skyldes “sikkerhedshensyn” og det faktum, at projektet i øjeblikket er i “implementeringsfasen”. Sådan lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet til TV 2.
TV 2 har spurgt, efter at Tjekkiets præsident, Petr Pavel, onsdag afslørede, at 9 ud af 18 lande har trukket sig fra initiativet.
- Initiativet har leveret op til 50 procent af alt Ukraines ammunition af stor kaliber, så det kan ikke uden videre erstattes af noget andet, sagde Pavel til Financial Times.
Rusland har ikke glemt sine egne trusler om et stort gengældelsesangreb mod Ukraines hovedstad, Kyiv. Og ifølge Sergej Sjojgu, sekretær for det russiske sikkerhedsråd, kan det være lige på trapperne.
- Det kan ske når som helst. Og når som helst vi mener, at en reaktion skal være så kraftfuld, som vi gentagne gange har advaret om, vil vi gengælde det terrorangreb, der dræbte vores meget unge mennesker, siger han ifølge det russiske statsmedie Tass.
Ruslands trussel lød første gang 22. maj, efter at Ukraine ifølge Rusland havde udført et dødeligt angreb mod et studenterkollegie i den russiskkontrollerede Luhansk-region i Ukraine. En anklage, Ukraine har afvist.
Det kan godt være, at både Rusland, Ukraine og EU har åbnet en dør for, at EU kan deltage i fredsforhandlinger.
Men ifølge TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt skal man ikke forvente snarlige reelle forhandlinger.
Han pointerer, at Rusland har foreslået den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder – en nær allieret af Moskva – som europæisk forhandler.
- Det er ren drilleri fra Rusland og viser, at de ikke selv tager det seriøst. Det ville EU jo aldrig sige ja til, siger han.
Korrespondenten nævner derudover EU’s udenrigschef Kaja Kallas’ udtalelse om, at Rusland skal begrænse landets militær før eventuelle fredsforhandlinger. Det er uacceptabelt for russerne, vurderer han.
Skulle EU blive en del af fremtidige fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine, bliver det ikke som en neutral mægler.
Det fastslår EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, torsdag på et pressemøde efter et udenrigsministermøde i Cypern.
- Vi står på Ukraines side, og vi skal også tage hensyn til vores egen sikkerhed, siger hun.
Udtalelsen kommer i kølvandet på, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, onsdag udtrykte en åbenhed over for europæisk deltagelse i forhandlinger.
Også Ukraine har presset på for større europæisk involvering.
Tidligere torsdag lød det derudover fra Kaja Kallas, at Rusland ikke skal have lov at påvirke, hvem EU sender til forhandlingsbordet.
Det kan fører til en “kvalitativ eskalering” af spændingerne mellem Rusland og Vesten, hvis USA udstationerer yderligere amerikanske soldater til Polen.
Det siger det russiske udenrigsministeriums talsperson, Maria Zakharova, torsdag, skriver Reuters.
- maj meddelte den amerikanske præsident, Donald Trump, at han planlægger at sende yderligere 5000 soldater til Polen.
Det russiske udenrigsministerium mener, at Europa bør fremvise beviser for deres beskyldninger for, at Moskva forstyrrer gps-signaler i Europa.
Sådan lyder det fra udenrigsministeriets talsperson, Maria Zakharova, skriver Reuters.
- Indtil videre er det blot ord, og man kan ikke tage dem for pålydende, siger Zakharova.
Mandag kom det senest frem, at den britiske forsvarsminister, John Healey, torsdag forinden var udsat for jamming om bord på et fly fra Royal Air Force, som fløj nær den russiske grænse. En britisk forsvarskilde kaldte det for “hensynsløs russisk indblanding”, skrev Kyiv Independent.
Der har dog været adskillige eksempler på at fly har mistet gps-signalet over Østersøen tæt på den russiske eksklave Kaliningrad.
De to statsledere holder pressemøde med Gripen-kampfly i baggrunden. Foto: Christine Olsson / Ritzau Scanpix
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, og den svenske statsminister, Ulf Kristersson, holder nu pressemøde i Sverige.
Her uddyber de den nye større forsvarsaftale mellem landene.
Ifølge Kristersson er det forventningen, at Sverige kan levere de nye Gripen-kampfly til Ukraine fra 2030, siger han på pressemødet.
Men allerede i 2027 forventer Sverige at kunne levere det første Gripen-fly af modellen C/D.
Dog er det planen, at Ukraine vil købe i alt 150 Gripen-fly, som skal sikre det ukrainske luftrum, gentager Zelenskyj til pressemødet. Det var tilbage i oktober 2025, at de to lande blev enige om, at Sverige skal levere 150 fly, skrev TV2.no.
