Deler status på dronning Margrethe

Onsdag eftermiddag florede flere steder rygter om, at dronning Margrethe var afgået ved døden. Nu melder Kongehuset ud om hendes tilstand

Flere rygter har i disse timer og siden onsdag floreret om, at dronning Margrethe skulle være afgået ved døden under sin anden indlæggelse på knap en måned.

Utallige læsere har i de sidste 24 timer blandt andet kontaktet Presse-fotos.dk for at høre, om rygterne var sande.

Presse-fotos.dk har også været i kontakt med journalister fra andre medier, der har hørt om rygterne.

Samtidig har brugere flere forumtråde på internetsitet Reddit fortalt, at de også havde hørt rygter og oplysninger om, at dronningen skulle være død.

Torsdag formiddag har Kongehuset derfor meldt ud om status på dronningen.

Dronning Margrethe er på fjerde døgn fortsat indlagt på Rigshospitalet efter en blodansamling i hofteregionen.

Adspurgt torsdag i anledningen af rygterne om dronningen fortsat er indlagt og hendes tilstand, henviser kongehuset til en pressemeddelelse fra mandag.

Her lød det, at hun efter omstændighederne har det godt, og at hun ville forblive indlagt i en “række dage”.

Derfor afkræfter Kongehuset altså, at dronningen skal være afgået ved døden.

Dronningen blev indlagt for at blive behandlet, efter at en CT-scanning havde vist en større blodansamling i hofteregionen. Blodansamlingen skyldtes et tidligere fald.

Indlæggelsen skete, mindre end en uge efter at den 86-årige dronning var blevet udskrevet fra Rigshospitalet efter seks dages indlæggelse.

Her var hun indlagt efter hjertekrampe og en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Tidligere, når dronningen har været indlagt, har kongehuset i en pressemeddelelse oplyst, når hun er blevet udskrevet igen, eller når der har været væsentlige ændringer.

En blodansamling opstår, når blodet kommer ud af blodkarrene. Det kan være i forbindelse med et slag eller et stik.

Det forklarede ledende overlæge for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital Cengiz Akgül til Ritzau onsdag.

Han kommenterer ikke dronningens tilstand, men udtalte sig generelt om blodansamlinger og mulige konsekvenser heraf.

Typisk mærkes blodansamlinger som hævelse, misfarvning – et blåt mærke – og smerter.

Hvor alvorlig tilstanden er, afhænger af størrelsen af blodansamlingen.

– Enkelte blodansamlinger kan være så store, at man er nødt til at lave en operation for at tømme den.

– Men den største andel bliver ikke opereret. I stedet holder man patienten i ro, forklarede Cengiz Akgül.

Hvis der ikke er brug for en operation, går blodansamlinger i sig selv igen efter to til tre uger.

Gennem sit 86 år lange liv har dronning Margrethe flere gange været i kontakt med det danske sundhedsvæsen.

Udover de to indlæggelser for nylig var hun også blandt andet indlagt til observation på grund af forkølelse i 2025 og indlagt til observation efter fald i 2024.

Related Posts

Björn Ulvaeus dilemma med Agnetha Fältskog – efter uppbrottet 00:32 ABBA-ikonen Björn Ulvaeus har varit i rampljuset i över 50 år, och nu för tiden kan hans…

Lotta Engbergs paus är ett faktum – sambon Mikael Sandström går samma väg. 39 år har gått sedan Lotta Engberg fick sitt stora genombrott, så att säga…

Christian Bauer sörjer sin nära vän Mårten Skogman, som har gått bort. I ett känslosamt inlägg på sociala medier hyllar han friidrottaren.”Du lämnar jordevarvet alldeles för tidigt”,…

Anne Herdorf stoppede revykarrieren i januar: Er blevet herre over sit eget liv

Den svigtende hukommelse fik tidligere på året Anne Herdorf til at sætte punktum for sin revykarriere. Vinterrevyen 2026 i Nykøbing Falster blev det afsluttende kapitel i Anne…

Rasmus Tantholdt står i spidsen for nyt TV 2-program

Rasmus Tantholdt skal stå i spidsen for et helt nyt program på TV 2. I årevis har vi været vant til at se Rasmus Tantholdt rapportere hjem…

Troels Mylenberg var ikke forberedt på lægens besked: Det er en dødsdom

Troels Mylenberg vidste godt, noget var galt, men han anede ikke, at det var en dødsdom, lægen stod klar med. TV 2-vært Troels Mylenberg er manden bag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page